19/09-17 08:36

Norge og Rusland skal drøfte 60-årig overflyvningsaftaleNorge og Rusland skal drøfte 60-årig overflyvningsaftale

Aftale giver SAS eneret på at benytte luftrummet over Sibirien på ruter til Asien. Det vil Norwegian ændre.

storybild

Det norske lavprisflyselskab Norwegian vil gerne flyve direkte ruter mellem Tromsø og Tokyo, men en 60 år gammel aftale sætter en stopper for den plan. Derfor skal norske og russiske myndigheder drøfte aftalen. Reuters/TT News Agency

Oslo. Står det til det norske flyselskab Norwegian, skal der i fremtiden være direkte ruter mellem Norge og Tokyo. Men det spænder en gammel aftale mellem de skandinaviske lande og Rusland lige nu ben for.

Derfor skal norske og russiske myndigheder mødes i løbet af efteråret for at diskutere aftalen, melder den norske tv-station NRK.

Aftalen fra 1956 er indgået mellem de skandinaviske lande og det daværende Sovjetunionen. Den giver flyselskabet SAS eneret til at benytte luftrummet over Sibirien på ruter til Asien.

Nordmændene har tidligere forsøgt at forhandle aftalen, som Norwegian vil have ændret.

- Vi ønsker fortsat at få fly mellem Tromsø og Tokyo. Der er mange asiater og japanere, der gerne vil besøge Tromsø. Der er enorme muligheder - også på fragtmarkedet til Asien, siger Lasse Sandaker-Nielsen, kommunikationschef i Norwegian.

Fremskrittspartiets Tom Cato Karlsen, der er statssekretær - en slags juniorminister - i den norske udbudsmyndighed Samferdselsdepartementet, oplyser, at planen er at fortsætte samtalerne med russerne i efteråret.

Aftalen blev også forhandlet i sommeren 2016.

- Vi har haft nogle gode snakke med vores naboer i øst, og vi har fortalt videre, at det er ønskeligt, hvis også Norwegian får flyruter. Så er det op til russerne at bestemme, hvem skal have lov til at flyve over deres territorium.

- Det er en sag, vi vil tage op på møderne til efteråret, siger Karlsen.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx