14/05-18 21:37

Polen beklager politiudrykning til forskermøde om MarxPolen beklager politiudrykning til forskermøde om Marx

Polens indenrigsminister har sagt undskyld, efter at anklagemyndigheden krævede konference om Marx undersøgt.

storybild

Indenrigsminister beklager, at forskere i Polen fik besøg af betjente, fordi de diskuterede den tyske revolutionere socialist Karl Marx. Scanpix/Wojtek Radwanski/arkiv

Warszawa. Det kan være ubehageligt at beskæftige sig med den internationale arbejderklasses frontfigur Karl Marx i Polen.

Mandag har landets indenrigsminister undskyldt, at politiet i sidste uge troppede op til en forskerkonference om Karl Marx i det vestlige Polen.

Betjentene skulle sikre sig, at der ikke blev propaganderet for "totalitarisme" eller "undergravende virksomhed".

Indenrigsminister Joachim Brudzinski beklager den for forskerne ubehagelige episode fredag i Pobierowo.

Konferencen var knyttet til universitetet i Szczecin.

Tymoteusz Kochan, som er en af konferencens arrangører, fortæller, at tre betjente troppede op på anklagemyndighedens ordre og afhørte arrangørerne. Politiet tog desuden fotos af videnskabelige udgivelser.

Anklagemyndigheden har bekræftet, at den havde beordret politiets besøg på stedet.

Kochan fortæller, at hændelsen rystede deltagerne. Han mener, at den højreorienterede polske regering bevidst går efter at intimidere dem.

Polen, som tidligere var kommunistisk, har i dag en antikommunistisk regering.

Tyske Karl Marx, som levede mellem 1818 og 1883, var en revolutionær socialist, som udviklede de idéer, der prægede den kommunistiske udvikling. Hans hovedværk er "Das Kapital" (Kapitalen).

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Føles som sommer: 25 grader og sol...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx