Af - 05/05-17 16:14

Emilie droppede sit job i tøjbutik: 'De tog billeder af os hver dagEmilie droppede sit job i tøjbutik: 'De tog billeder af os hver dag

Den norske afdeling af den internationale tøjkæde ’Brandy Melville’ bliver af tidligere ansatte beskyldt for med manipulation og magt at tvinge dem til at lade sig fotografere hver morgen. Den daglige leder af butikken afviser kritikken.

storybild

20-årige Emilie Ilsaas Rønning fik nok af den obligatoriske fotografering, som ifølge hende fandt sted hver morgen, inden hun påbegyndte sit arbejde i butikken Brandy Melville i Oslo. Nu står hun frem med sin kritik i flere norske medier for at skabe debat om unges vilkår på arbejdsmarkedet. (Billede: Privat)

Har du også oplevet vilkår, som du finder urimelige i et ungdomsjob, så hører MX gerne fra dig. Skriv til os på 1929@bt.dk eller kontakt os på Facebook.

20-årige Emilie Ilsaas Rønning fra Norge begyndte at arbejde som ekspedient i butikskæden 'Brandy Melville' i Oslo i juni sidste år. I begyndelsen var jobbet som et hvert andet ungdomsjob, men en dag kom den ene af de daglige ledere og præsenterede et nyt tiltag, som butikken ville indføre.

Fem butikker har fået nok: Nu koster det penge at prøve en kjole
Fem butikker har fået nok: Nu koster det penge at prøve en kjole

Tiltaget hed 'daily outfit pictures' og handlede om, at butikken fremover ville tage billeder af de ansatte hver morgen. Formålet var, at kæden på den måde kunne hente inspiration i, hvordan de ansatte kombinerede deres eget tøj med butikkens. Tiltaget blev ifølge Emilie Ilsaas Rønning fremlagt som valgfrit at deltage i, men med streg under, at butikken ville værdsætte pigernes samarbejde.

Over de næste måneder forvandlede det sig til en situation, hvor de ansatte ikke længere havde mulighed for at sige fra, fortæller Emilie Ilsaas Rønning, som kalder ledernes opførsel for 'regimet'.

»I starten af regimet, sagde de, at det var valgfrit, men de sagde det på en måde, som gjorde det tydeligt, at de egentlig ikke mente det. Vi ville heller ikke stille os på bagben og nægte, for vi vidste inderst inde, at det kunne få konsekvenser. Efterhånden blev det ikke engang et spørgsmål, om vi ville eller ej - det skulle vi. Hele processen omkring at få taget sit billede hver dag var bare en vældig ubehagelig og nedslidende situation. Specielt ubehagelig fordi billederne blev taget i butikken, gerne foran en masse kunder,« siger hun.

Et eksempel på et af de daglige 'outfit' billeder, som Emilie fik taget, mens hun var ansat hos Brandy Melville. Ifølge Emilie blev de ansatte bedt om at smile på billederne.

Medarbejdergruppen forsøgte derfor at bringe deres kritik angående billederne videre til kædens ledelse. De sendte en mail til cheferne i Amsterdam og Zürich, hvor de forklarede, at de følte fotograferingen var ekstremt ubehagelig, og at de ikke forstod, hvorfor billlederne var nødvendige. Også her mødte de unge ansatte modstand.

»Vi fik en ganske uprofessionel mail tilbage, hvor de forklarede, at det var butikkens policy, og at vi ikke skulle stille spørgsmål til det. Der var ingenting at diskutere, billederne skulle tages, uanset om vi ville det eller ej,« siger Emilie Ilsaas Rønning.

Hun forstår heller ikke argumentet om, at butikken ville inspireres af medarbejdernes tøj. For ifølge Emilie Ilsaas Rønning var medarbejderne blevet opfordret til at have butikkens eget brand på job. Derudover var størrelserne i butikken så små, at hun ofte ikke passe al tøjet. Derfor endte hun for det meste med bare at have en hvid t-shirt og sorte jeans på - noget der i hendes optik ikke kan hentes specielt meget inspiration i, forklarer hun.

Tysk tøjbutik er danskernes mest benyttede netforretning
Tysk tøjbutik er danskernes mest benyttede netforretning

På trods af medarbejdernes protester blev der ikke ændret ved fotograferingen. De, som blev ved med at klage, forsvandt lige så stille fra listen over ansatte, fortæller Emilie Ilsaas Rønning.

»Tina (en af de andre ansatte, red.) var den, som sendte mailen til cheferne på vegne af os alle. En kort periode efter gav de hende sparket. Chefene kan ikke lide, at vi siger fra eller giver udtryk for, hvad vi føler ved butikkens policy. Det er derfor, de bruger hersketeknik og skræmmeteknik på deres ansatte, så vi ikke tør at stå frem med, hvad vi faktisk mener. Det er jo blandt andet derfor, de ville af med Tina, fordi hun har en stærk personlighed og siger det akkurat, som det er, og det er en trussel mod dem. De vil have piger, de kan herske over og gøre med akkurat, som de vil - nikkedukker,« lyder det fra Emilie Ilsaas Rønning.

Ærlig bikini-reklame går viralt: - Jeg græder af glæde!
Ærlig bikini-reklame går viralt: - Jeg græder af glæde!

For nogle af medarbejderne - herunder Emilie Ilsaas Rønning, blev de daglige billeder for meget. Hun sagde op i marts og har nu fundet et nyt job, som hun er glad for. Hun ærgrer sig over, at hun lod det gå så lang tid, før hun stoppede i butikken, men forklarer, at hun var afhængig af pengene. Når hun ser tilbage på oplevelsen, bliver hun vred over, at virksomheden ikke forsøgte at informere medarbejderne om tiltaget noget før, ligesom de heller ikke tilbød de ansatte nye kontrakter, hvor fotograferingen indgik som et punkt.

Sherin gør op med det patriarkalske islam
Sherin gør op med det patriarkalske islam

BT og metroxpress ville gerne have en kommentar fra Brandy Melvilles ledelse, men det har ikke været muligt. Til Dagbladet i Norge afviser chefen for Brandy Melvilles Europa-kontor, Anique Kilsdonk, dog kritikken og kalder udsagnene for falske anklager baseret på 'sladder fra tidligere ansatte'. Derudover understreger hun, at medarbejderne er blevet informeret - også om, at billederne kun har været til internt brug for at kunne analysere trends i de forskellige lande.

Mærket har hovedsageligt butikker i USA og Canada men også enkelte i Asien, England og i Europa - men endnu ingen i Danmark. I 2013 tydede det på, at tøjkæden var på udkig efter lokaler til at åbne i København. Det fremgik af et tweet, som Brandy Melvilles europæiske afdeling lagde op.

'Københavnske piger! Vi er der næsten: Hvor vil I gerne have os til at åbne en ny butik?' stod der i opslaget.

Det har ikke har været muligt at afklare, om kæden stadig har planer om at åbne en butik i Danmark.

LÆS OGSÅ: TV: Mand sætter ild til kvinde i hijab på åben gade

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx