Af Ritzau - 15/12-16 11:44

4000 oprørere og familiemedlemmer skal ud af Østaleppo4000 oprørere og familiemedlemmer skal ud af Østaleppo

Evakueringerne betyder, at de syriske myndigheder får genvundet kontrollen over hele storbyen Aleppo.

storybild

Syrians gather at the rebel-held al-Amiriyah neighbourhood as they wait to be evacuated to the government-controlled area of Ramoussa on the southern outskirts of the city on December 15, 2016 Russia, Syrian military sources and rebel officials confirmed that a new agreement had been reached after a first evacuation plan collapsed the day before amid fresh fighting. Syrian state television reported that some 4, 000 rebels and their families were to be evacuated. / AFP PHOTO / KARAM AL-MASRI (Billede: Karam Al-masri)

Mindst 4000 oprørere og deres familier vil blive evakueret ud af oppositions sidste distrikt i det østlige Aleppo, siger Syriens statslige tv.

- Alle forberedelser til deres evakuering er på plads, rapporterer tv-stationen.

Røde Kors og Røde Halvmåne hjælper til med evakueringerne, som er aftalt med myndighederne. Allerede fra før daggry samledes civile, syge og sårede på opsamlingssteder i håb om at komme ud.

Evakueringerne betyder, at de syriske myndigheder får genvundet kontrollen over hele storbyen Aleppo.

Der siges at være mellem 50.000 og 100.000 mennesker tilbage i det område, som oprørerne har en vis kontrol over.

Flere ambulancer fortsatte sent torsdag formiddag at køre sårede væk fra distriktet, siger øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.

- Det første mål med evakueringerne er at få syge og sårede bragt til hospitaler - uanset om det er i Syrien eller i Tyrkiet, siger en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium, Huseyin Muftugolu.

Den tyrkiske talsmand tilføjer, at det er den syriske regering under præsident Bashar al-Assad, som har størstedelen af skylden for, at op mod 1000 civile er blevet dræbt i de seneste uger.

Den første ambulance, som forlod Aleppo, tidligere torsdag blev beskudt af syriske regeringsstyrker.

- Tre personer, deriblandt en nødhjælpsarbejder, er såret af skud, siger kilder, der er ansvarlige for ambulancen.

Ruslands forsvarsministerium siger samtidig, at russiske soldater er ved at gøre klar til at føre oprørere ud af Aleppo til Idlib. Denne operation er ifølge det russiske nyhedsbureau Tass beordret af præsident Vladimir Putin.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx