Af Christian Hansen - 23/10-17 08:42

Troede at han var forkølet - nu har han mistet begge arme og benTroede at han var forkølet - nu har han mistet begge arme og ben

En far til tre har mistet begge ben og det meste af sine hænder, da han for sent opdagede, at han ikke blot var syg med en forkølelse.

storybild

46-årige Chris Garlick fra Cardiff i Wales fortæller til WalesOnline, at der kun gik få timer fra, at der i sommers blev ringet efter en ambulance, til han kæmpede for sit liv, og hans kone, Karran, fik besked på at indstille sig på, at hun skulle leve videre uden sin mand.

Den voldsomme oplevelse og omvæltning i familiens liv begyndte 15. juli. Her følte Chris Garlick sig utilpas med forkølelses- og influenza-symptomer.

Næste dag havde Chris Garlick det så skidt, at han aflyste en tur til svømmehallen, som han ellers havde lovet sine børn. Herfra tog begivenhederne fart.

»Jeg kunne ikke gå lige, og smerterne i mit hoved var uudholdelige. Det er det sidste, jeg kan huske,« fortæller den 46-årige om oplevelsen.

En ambulance bragte ham til Royal Gwent Hospital i Newport, hvor Chris fik antibiotika for at standse den eskalerende udvikling.

»Klokken 16 kunne han stadig tale til mig, men klokken 18 var han døden nær,« husker Karran.

Lægerne lykkedes med at stabilisere Chris, men han forblev i koma i to uger.

Det viste sig, at den 46-årige kiropraktor var blevet ramt af en meningokok-infektion, der kan udvikle sig til meningitis. Infektionen havde forårsaget blodforgiftning i Chris' krop, og det var det, Chris først havde følt som en forkølelse. Men blodforgiftning er livstruende, hvis det ikke bliver behandlet straks, og det var desværre det, der skete i Chris' tilfælde.

Vævet i hans krop fik for længe ikke tilført nok ilt på grund af blodforgiftningen, og derfor så lægerne ingen anden udvej end at begynde amputation af hans lemmer.


30. august blev Chris opereret. Begge ben, den ene hånd, samt det meste af den anden blev fjernet.

Hans ulykke til trods er Chris glad for, at han er i live, siger han.

»Jeg er så taknemmelig for det, jeg har tilbage. Det får mig virkelig til at føle mig ydmyg.«

Chris Garlick er nu i bedring, og han går til genoptræning. Han arbejder nu på og er fokuseret på at komme hjem til jul.

Direktør for den britiske fond for oplysning om blodforgiftning, Ron Daniels, opfordrer til at være opmærksom på farerne ved blodforgiftning.

»Når der er tegn på en infektion, er det vigtigt at søge lægehjælp med det samme og at sundhedspersonale tænker 'blodforgiftning.' For hver time der går, før den rigtige antibiotika bliver givet, stiger risikoen for, at det ender dødeligt.«

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx