Af - 17/02-17 13:32; Opdateret: 17/02-17 13:51

Burger King-ansat blev fyret på grund af tre kroner: Nu får hun en kæmpe erstatningBurger King-ansat blev fyret på grund af tre kroner: Nu får hun en kæmpe erstatning

En tidligere Burger King-ansat får nu en klækkelig erstatning, fordi hun blev fyret på et alt for tyndt grundlag, lyder dom.

storybild

Usha Ram havde arbejdet i forskellige Burger King-restauranter i 24 år, da hun blev fyret for at tage en burgermenu med hjem fra en vagt. (Billede: Scanpix/Martin Sylvest Andersen)

En canadisk domstol har tilkendt erstatning til en tidligere Burger King-medarbejder, der blev fyret efter at have taget lidt mad med hjem fra arbejde.

55-årige Usha Ram, der er immigrant fra Fiji-øerne, skal således have 46.000 canadiske dollar (knap 250.000 kroner) i erstatning, lyder rettens afgørelse. Det skriver BBC.

LÆS OGSÅ: Burger King har lavet et 'voksen-meal' og legetøjet er præcis, hvad du tror

Således fandt dommer Lisa Warren, at det var uretfærdigt at fyre Usha Ram, der havde arbejdet i diverse Burger King-restauranter i 24 år, for at tage en fiskeburger, en omgang pomfritter og en Fanta med hjem efter en vagt, hvor hun havde glemt sin pung.

Maden beløbede sig til knap tre kroner, efter personalerabatten var fratrukket, men alligevel mente hendes chef, Janif Mohammed, at det var på sin plads at fyre hende for at statuere et eksempel overfor de andre medarbejdere om, at man ikke må stjæle.

LÆS OGSÅ: Burgerkæde beklager lortesag: Er det Danmarks klammeste toilet?

Usha Ram, der taler dårligt engelsk, er forsørger for sin fysisk handicappede mand og sin mentalt handicappede datter. Hun havde en årsløn på omkring 110.000 kroner, før hun blev fyret i januar 2014.

Hun forsvarede sig i retten med, at hun havde spurgt om lov til at tage burgermenuen med hjem.

- Må jeg tage en fisk?, havde hun spurgt sin supervisor, Tayyaba Salman, på hindu, der er hendes modersmål.

Sproget har ikke et ord for ‘burger’, og derfor havde Tayyaba Salman åbenbart troet, at hun kun mente en burger. Så da hun så, at Usha Ram tog en hel menu med hjem, indberettede hun det til chefen.

LÆS OGSÅ: Hun måtte spytte maden ud på Burger King: Nu beklager kæden

Han kaldte hende efterfølgende ind til en samtale, hvor han beskyldte hende for at stjæle. Usha Ram begyndte at græde og sige, at hun nok skulle betale for sin mad - men det, mente chefen, var blot en tilståelse.

Det var dommer Lisa Warren ikke enig i. Hun mente, Usha Rams overordnede havde opført sig 'urimeligt'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx