Af Sebastian Kirk - 07/05-18 20:25

Putin dropper Mercedes: Så vild er hans spritnye luksusbilPutin dropper Mercedes: Så vild er hans spritnye luksusbil

storybild

Vladimir Putin blev mandag officielt genindsat som præsident i Rusland for de kommende seks år. Han har siddet på magten i landet siden 2000. (Billede: POOL)

Hvad kører man i, hvis man er en vaskeægte verdensmand og statsleder for en af klodens mægtigste nationer?

For Ruslands præsident, Vladimir Putin, har svaret i en årrække for det meste været Mercedes. Men nu har han fået en helt ny og ganske unik bil, der kan give baghjul til de biler, de fleste almindelige dødelige mennesker nogensinde kommer i nærheden af.

Putins nye Aurus-limousine blev første gang vist frem mandag, hvor præsidenten skulle køres til sin officielle genindsættelse i Kreml. (Billede: SPUTNIK)

Der er tale om en limousine af mærket Aurus. Navnet er en kombination af 'aurum', der er den latinske betegnelse for guld, og 'Rusland'. Hvis du aldrig har hørt om det før, er det ikke så underligt, for Putins nye bil er en af de allerførste modeller produceret af Aurus.

Præsidenten kører nu rundt i en maskine med en V12-motor under kølerhjelmen, der ifølge mediet Russia Feed producerer vanvittige 850 hestekræfter. Han viste den frem første gang mandag, hvor han blev kørt til Kreml til den officielle indsættelse som russisk præsident i de kommende seks år.

(Billede: SPUTNIK)

»Den er sejere end Trumps,« sagde en tilskuer til det russiske nyhedsbureau RIA ifølge Reuters - med henvisning til den amerikanske præsident Donald Trump, der kører i en specialbygget limousine af mærket Cadillac med tilnavnet 'The Beast' (Bæstet).

Aurus-bilerne har ifølge Reuters været under udvikling siden 2012. Det er angiveligt et bestillingsarbejde fra regeringen selv, idet Putin ønsker at fremme patriotismen i landet ved hjælp af russisk-producerede luksusbiler, der skal kunne konkurrere med etablerede mærker som Rolls Royce og Mercedes.

Det er planen, at alle russiske topembedsmænd med tiden skal køre i biler fra russiske Aurus. (Billede: SPUTNIK)

Bilerne kommer efter sigende i handlen for menigmænd til næste år. Foruden limousinen, som Putin kører i, forventes det også, at der produceres en sedan, en minibus og en firhjulstrækker til offroad-kørsel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dronningens nære veninde har fulgt...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx