Af Ritzau - 09/12-16 11:36; Opdateret: 09/12-16 12:47

Geert Wilders får ingen straf trods dom for diskriminationGeert Wilders får ingen straf trods dom for diskrimination

Hollandsk politiker har diskrimineret marokkanere, men får hverken bøde eller fængselsstraf.

storybild

Politikeren Geert Wilders er blevet dømt for diskrimination, men får ingen yderligere straf. Her ses den islamkritiske politiker ved et tidligere retsmøde i sagen. (Billede: Reuters/Michael Kooren)

Den hollandske politiker Geert Wilders er blevet dømt for at have brudt loven om diskrimination, men bliver ikke idømt en straf.

Det siger dommeren i sagen på direkte tv.

- Han bliver erklæret skyldig uden straf, siger dommer Hendrik Steenhuis.

Konkret betyder det, at han er blevet dømt for at have diskrimineret en minoritet. Han får dog hverken en bøde eller fængselsstraf for det.

Ifølge retten er domfældelsen straf nok i sig selv for en demokratisk valgt politiker.

Umiddelbart efter dommen oplyser Geert Wilders' advokat, Geert-Jan Knoops, at den islamkritiske politiker anker og vil have en højere retsinstans til at se på sagen. Det skriver medierne RTL og nu.nl.

I en avis fredag morgen er Wilders citeret for at sige, at dommen er ligegyldig set med hans øjne.

- Enhver dom - frifindelse eller domfældelse - vil de facto ikke ændre noget, udtalte han til De Telegraaf.

- Jeg vil uanset sagens udfald blive ved med at sige sandheden. Også om det marokkanske problem. Ingen dommer, politiker eller terrorist kan stoppe mig, lød det.

Den hollandske anklagemyndighed havde krævet at oppositionslederen blev idømt en bøde på 5000 euro (37.216 kroner) for at have brudt lov om diskrimination og lov mod at opildne til had.

Sagens kerne handler om bemærkninger, som Wilders kom med i en tale i 2014.

I løbet af talen spurgte han tilhørerne, om de ville have flere eller færre marokkanere. Samstemmende råbte publikum: "Færre! Færre! Færre!"

- Det skal vi nok sørge for, svarede Geert Wilders.

Fredag efter dommen har politikeren lagt en video ud på internettet med sin reaktion.

- Jeg er blevet dømt, fordi jeg stillede et spørgsmål om marokkanere, siger han.

- Holland er blevet et sygt land, og jeg har en besked til dommerne, der har dømt mig: I har begrænset ytringsfriheden for millioner af hollændere og dermed dømt alle, siger Wilders.

Han tilføjer, at hverken han eller hans vælgere er racister.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx