Af Fie West Madsen - 10/01-18 11:40

Politichef blev hyldet af sine naboer - så opdagede hans kolleger, hvad han lavede på nettetPolitichef blev hyldet af sine naboer - så opdagede hans kolleger, hvad han lavede på nettet

'Denne sag er afskyelig'

storybild

En politichef fra Pennsylvania i USA er blevet anholdt og sigtet for 'ulovlig kontakt med en mindreårig', efter han chattede med det, han troede var en 14-årig pige.

Det skriver NBC News.

»Denne sag er særligt afskyelig, fordi gerningsmanden er en offentlig person, der har svoret at tjene og beskytte lokalsamfundet,« siger rigsadvokaten Josh Shapiro til mediet om den nu anholdte politichef, der var kendt i lokalmiljøet. Manden har tidligere fået masser af sympati fra lokalsamfundet efter en ulykke.

Ifølge mediet, der har set dokumenter fra sagen, har politichefen angiveligt kaldt sig selv 'Kutecop4you' i en online-annonce, hvor han ikke lagde skjul på, at han var politibetjent. Her lagde han heller ikke skjul på, at erfaring ikke var et krav for ham.

Han har efterfølgende haft en korrespondance med, hvad han troede var en 14-årig pige, og da hun fortalte, hun var jomfru, svarede han angiveligt, at 'alle skal have en første gang'.

Det viste sig dog, at den 14-årige pige i virkeligheden var efterforsker Daniel Block fra statsanklagerens kontor, og nu er han fængslet i Westmoreland County fængslet i Greensburg, Pennsylvania, hvor kautionen er sat til 500.000 dollars.

Den 29. december skulle den anholdte angiveligt have sendt et billede af sin erigerede penis gemt bag et par jeans til pigen, men politiet ville vente med at slå til, til manden tog ud for at møde hende, han troede var en 14-årig pige.

Politichefen er i øjeblikket suspenderet uden løn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx