23/04-18 05:47; Opdateret: 23/04-18 06:52

Mange kinesiske turister er dræbt i busulykke i NordkoreaMange kinesiske turister er dræbt i busulykke i Nordkorea

Mindst 30 mennesker er døde, efter en turistbus styrtede ned fra en bro søndag, lyder ubekræftede meldinger.

storybild

Pyongyang. Kinesiske turister har været involveret i en voldsom trafikulykke i Nordkorea søndag aften, og adskillige er døde.

Det oplyser Kinas udenrigsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kinesiske diplomater er på vej til ulykkesstedet i provinsen North Hwangha, tilføjer ministeriet, dog uden at oplyse hvor mange dræbte eller sårede det drejer sig om.

Kinesisk stats-tv skrev tidligere mandag på Twitter, at der er tale om en turistbus, der er styrtet ned fra en bro. Tv-stationen skrev, at mindst 30 mennesker er døde. Tweetet blev senere slettet, og oplysningen er ikke bekræftet fra officielt hold.

Nordkorea er et populært turistmål for kinesere især fra det nordøstlige Kina.

North Hwangha-provinsen grænser op til Sydkorea og er hjemsted for byen Kaesong, der er tidligere hovedstad under det koreanske kongedømme Goryeo.

Den sydkoreanske tænketank Korea Maritime Institute vurderer, at turisme indbringer Nordkorea 44 millioner dollar årligt - eller godt 266 millioner kroner. Omkring 80 procent af alle Nordkoreas udenlandske turister er kinesere.

Nordkoreanske veje er som regel dårligt vedligeholdt og fyldt med huller. Mange steder kører trafikken på grusveje i stedet for asfalt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men ruten mellem Pyongyang og Kaesong, hvor søndagens ulykke fandt sted, er en af de bedst vedligeholdte i landet.

Fra nord til syd går den fra den kinesiske grænse til den demilitariserede zone ved grænsen til Sydkorea. Som alle Nordkoreas motorveje er ruten tyndt trafikeret.

Det kinesiske udenrigsministerium oplyser mandag, at det stadig forsøger at få klarlagt omstændighederne omkring ulykken.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Royal Run er i gang: Kan du spotte...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx