18/10-17 10:03

To af tre EU-borgere mærker gevinst i EUTo af tre EU-borgere mærker gevinst i EU

EU-borgere ser fordele for deres land i EU. Det viser EU's meningsmåling blandt 28.000 borgere i 28 lande.

storybild

Bruxelles. EU's borgere ser mere positivt på fællesskabet end de gjorde sidste år. Et flertal mener, at EU-medlemskabet er godt, og knap halvdelen mener, at deres stemme tæller i EU.

To af tre - 64 procent - mener, at deres land har haft fordel af medlemskabet. Det er fire procentpoint flere end i 2016.

Det viser en EU-meningsmåling, som instituttet Parlemeter har lavet for EU-Parlamentet. De har mellem 23. september og 2. oktober interviewet 27.881 borgere over 15 år i 28 EU-lande.

Over halvdelen - 57 procent, mener at EU-medlemskabet er godt. Knap halvdelen - 47 procent - mener, at deres stemme tæller i EU.

Mere end halvdelen af borgerne - 55 procent - er interesseret i næste EU-Parlaments-valg i 2019. 47 procent mener, at EU-Parlamentet bør spille en større rolle fremover.

EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani glæder sig over resultatet.

- Målingen er meget positiv og opmuntrende. Den viser, at tilliden fortsat vokser til vore institutioner og vort arbejde. Vi siger farvel til krisen i de seneste år, siger Antonio Tajani i en skriftlig kommentar.

Borgerne svarer i undersøgelsen, at EU bør beskytte dem mod problemer som terrorisme og arbejdsløshed.

Terrorisme topper med 58 procent foran arbejdsløshed med 43 procent, fattigdom og social udelukkelse med 42 procent og ukontrolleret migration med 35 procent.

Borgerne regner også med, at EU beskytter dem, når det handler om rettigheder.

44 procent peger på deres grundlæggende rettigheder, 36 procent på fri bevægelighed, studie og arbejde i EU, 34 procent ser arbejdernes rettigheder samt tilstrækkelig pension, og 33 procent nævner en god økonomi.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx