12/09-13 10:12; Opdateret: 12/09-13 11:03

Aktion for isbjørne: Villy belæsses med tis-gult sneAktion for isbjørne: Villy belæsses med tis-gult sne

Isbjørne returnerer her til formiddag ét ton gul sne til udenrigsminister Villy Søvndal i protest mod manglende beskyttelse af Arktis.

storybild

(Billede: Greenpeace)

Her til formiddag sender isbjørnene i Arkkis ét ton gul sne retur til Villy Søvndal. Aktionen er en del af ’Villy pisser på Arktis’-underskriftsindsamlingen fra Greenpeace og kommer dagen efter en skarp kritik fra Statsrevisionerne, der også mener Danmark svigter sikkerheden ved olieboringer i Grønland. En sag metroxpress har dækket tæt.

LÆS OGSÅ: Hård kritik: Danmark svigter på Grønland

Aktionen følger et løfte på sitet gulsne.dk og en tidligere mindre aktion, hvor der blev afleveret en trillebør med gul sne ved Udenrigsministeriet.

En nyligt offentliggjort meningsmåling fra Epinion viser, at 9 ud af 10 danskere står bag kravet om, at Villy Søvndal i højere grad arbejder for beskyttelse af Arktis. Og i går kom Statsrevisorerne med en beretning, der kraftigt kritiserer Danmarks sikkerhedsberedskab for at være ”utilstrækkeligt” i Grønland.

- Danmark har direkte ansvar for at rydde op efter olieudslip i Grønland, og det står tydeligt i rapporten, at beredskabet ikke er egnet til forureningsbekæmpelse under arktiske forhold. I stedet krydser man bare fingrene og håber, at olieulykkerne ikke sker. Olieudslip i Grønland vil have uoprettelige konsekvenser, og den passive tilgang er dybt uansvarligt over for befolkningen og natur- og dyreliv i Grønland og Arktis,” siger Niels Fuglsang, projektleder for den danske arktiskampagne hos Greenpeace.

LÆS OGSÅ: Ministerium får tæv for dårlig sikkerhed i Arktis

De ekstreme vejrforhold og isbjerge, der forøger risikoen for kollisioner, gør, at Grønland og det øvrige Arktis er et af verdens mest risikable områder at bore efter olie. Og når der sker et olieudslip, har ingen selskaber eller nationer teknologien til at rense olien op fra de isfyldte vande. Konsekvenserne for de skrøbelige økosystemer i Arktis vil være uoverskuelige.

- Som Rigsfællesskabets repræsentant i Arktisk Råd har Villy Søvndal en stærk stemme og mulighed for at stoppe de uansvarlige olieboringer, men Søvndals stemme er tavs. Han bør som minimum arbejde for at stille strenge krav til industrien og garantere sikkerheden i Arktis. Danmark bør her lade sig inspirere af Finland, der netop som det første arktiske land har global fredning af nordpolsområdet som et mål i landets arktisstrategi,” siger Niels Fuglsang.

Greenpeace har igangsat den globale bevægelse Save The Arctic, der skal beskytte Arktis og nu har 3,8 millioner støtter. Målene er at stoppe olieboringerne i Arktis, stoppe det ubæredygtige, storindustrielle fiskeri samt at gøre det område omkring Nordpolen, der i dag ikke ejes af noget land, til et fælles, globalt naturreservat.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Princess Natascha afslører sin...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
Ti kvinder anklager McDonald's for...
bt.dk
Gunnvør om uvenskaber i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx