Af Daniel Seistrup - 20/04-17 06:36

Lærerinde og ung elev i mørkt omklædningsrum: Der lå ubrugte kondomerLærerinde og ung elev i mørkt omklædningsrum: Der lå ubrugte kondomer

En amerikansk lærerinde fra New Haven i USA er anklaget for at have haft sex med en af sine elever.

storybild

Jennifer Frechette på 44 år er mor, kone og lærer. Hun står nu anklaget for at have haft sex med en af sine elever

Det skriver Eyewitness News og Mirror.

Fra teatersal til retssal. Den 44-årige amerikanske mor og kone Jennifer Frechette var dramalærer på Wilbur High School. Men nu er hun suspenderet.

Det er hun, fordi to skolebetjente tilbage den 4. januar fandt hende i et mørkt omklædningsrum med en elev, der blot var teenager.

Ifølge politiets anklageskrift lå der ved siden af lærerinden og eleven en madras, en dyne, flere batteridrevne starinlys-efterligninger og en æske, som indeholdt flere ubrugte kondomer.

Da skolebetjentene opdagede de to løb eleven væk, mens Jennifer Frechette forsøgte at skjule sig. Det virkede dog ikke, og derfor blev hun tilbageholdt, og politiet blev tilkaldt.

LÆS OGSÅ: Gravid lærerinde sigtet for at sende nøgenbilleder til og have sex med 15-årig elev

Skolebetjentene og lærerinden ventede på politiet, imens begyndte Jennifer Frechette ifølge anklageskriftet, at sige: »Der skete ingenting mellem os«, »hvad tænkte jeg dog på« og »nu mister jeg mit job«.

Senere hen fandt politiet også frem til skoleeleven. Han nægtede i første omgang, at der var sket noget. Men sidenhen har han fortalt politiet, at han og Jennifer Frechette ofte havde skrevet sammen om at have sex, og at de havde planlagt at have sex sammen den dag, de blev fundet sammen.

I anklageskriftet står der også, at lærerinden havde udøvet oralsex på eleven tilbage i december 2016.

Anklager Tara Knight har ifølge News8 sagt:

»Når mor og far sender deres børn i skole, forventer de, at deres børn er sikre og ikke bliver udnyttet på nogen måde. Børn har brug for at blive beskyttet af deres lærer og ikke udnyttet.«

LÆS OGSÅ: Lærerinde bortvist for at lægge billede på Facebook: Er det over stregen?

Jennifer Frechette er i retten anklaget for, 'at risikere at skade et barn' og for sexovergreb.

Lærerinden er ikke længere varetægtsfængslet, da der er betalt en kaution på 100.000 dollars (693.950 kroner). Hun skal i retten næste mandag for at få sin dom.

LÆS OGSÅ: 27-årig biologilærer anholdt for forhold til 17-årig elev

LÆS OGSÅ: Lærerinde havde sex med ung elev i et halvt år: Får tre måneders fængsel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx