24/11-17 08:39

Trafikulykke i Thailand koster 13 livetTrafikulykke i Thailand koster 13 livet

Varebil med formodede arbejdere fra Myanmar blev ramt af lastbil på Thailands meget farlige veje.

storybild

Redningsfolk i Thailand inspicerer den varebil, den varebil, der er udbrændt efter den alvorlige ulykke med 13 døde. Scanpix/Dailynews

København. 13 borgere fra Myanmar har mistet livet, da deres varebil fredag kolliderede med en stor lastbil i det centrale Thailand, oplyser politiet.

Det er den seneste alvorlige ulykke på vejene i Thailand, der er berygtede.

Varebilen var på vej fra grænsebyen Mae Sot til Bangkok, da den blev ramt af lastbilen i provinsen Singburi.

Mange migrantarbejdere sluses ofte ind i Thailand via grænsestationen Mae Sot.

- Myndighederne er stadig i gang med at identificere ofrene, for deres døde kroppe er svært forbrændte, siger en talsmand for politiet.

Blandt de døde er også bilens thailandske chauffør.

Vejene i Thailand er nogle af de farligste i regionen. Hvert år dør cirka 24.000 mennesker i trafikulykker. Det er langt over, hvad der sker af ulykker i nabolandene, også forholdsmæssigt.

I over halvdelen af ulykkerne i Thailand er motorcykler, cykler og fodgængere involveret. Men busulykker, blandt andet med arbejdere fra nabolande, sker også tit.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx