Af Ritzau - 01/05-17 18:02; Opdateret: 01/05-17 18:14

Svensk politi pågriber mand efter brand i totalskadet moskéSvensk politi pågriber mand efter brand i totalskadet moské

En moské ved Stockholm blev natten til mandag hærget af brand, og politiet har anholdt og sigtet en person.

storybild

- En person, som tidligere blev hentet ind til afhøring, er nu anholdt og sigtet, siger svensk polititalsmand Lars Byström til Dagens Nyheter. (Billede: Scanpix/10040 Anders Wiklund/tt)

Svensk politi har pågrebet og sigtet en person i forbindelse med en brand i den største shiitiske moské i Sverige natten til mandag.

- En person, som tidligere blev hentet ind til afhøring, er nu anholdt og sigtet, siger polititalsmand Lars Byström til Dagens Nyheter.

Politiet mistænker, at branden var påsat. Den efterforskes som en mulig mordbrand.

Meldingen om brand i moskéen Imam Ali i byen Jakobsberg i Järfälla løb ind omkring klokken 23 søndag.

Kommunen Järfälla ligger omkring 20 kilometer nordvest for Stockholms centrum.

Ingen personer kom til skade under branden, men bygningen er totalskadet.

- Jeg føler mig meget urolig, og det er en meget svær situation, som ikke kan beskrives med ord. Det er ikke blot min arbejdsplads. Det føles som mit andet hjem, siger Akil Zahiri, som er talsperson for moskéen.

Imam Ali Islamic Center i Järfälla er den største shiitiske moské i Sverige. Den har flere tusinde medlemmer og et bibliotek med flere end 3000 bøger.

Branden skal være startet, da en fest i lokalerne sluttede.

Ifølge Zahiri var det en vagt, der opdagede de første flammer. På det tidspunkt skulle fire personer have befundet sig inde i selve moskéen.

Moskéen i Jakobsberg er fritstående, og der var ingen fare for, at flammerne skulle få fat i andre bygninger.

Brandvæsnet var ved 8-tiden mandag morgen fortsat til stede ved moskéen.

Bygningen har en del med lavt tag og en del med højere til loftet. Særligt den lave del har taget skade af røg og flammer ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

I løbet af mandagen er der foretaget tekniske undersøgelser, for at slå fast hvordan branden begyndte.

De seneste år har der været flere eksempler på angreb og hærværk på religiøse bygninger i Sverige.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx