26/09-13 19:12

Uroen fortsætter i Sudan: 29 døde på tre dageUroen fortsætter i Sudan: 29 døde på tre dage

Sudan oplever den værste uro, siden præsident Omar al-Bashir overtog magten i landet i 1989.

Urolighederne fortsætter i Sudan, hvor 29 mennesker har mistet livet under de seneste dages ulmende oprør, der begyndte efter regeringens beslutning om at fjerne statstilskud på brændstof.

Det er de værste uroligheder i det afrikanske land, siden præsident Omar al-Bashir kom til magten i 1989.

Demonstrationer brød torsdag ud i den sydlige del af hovedstaden Khartoum, hvor 3000 mennesker marcherede i hovedgaden og kastede sten efter biler.

Politiet skød med tåregas og gummikugler ifølge vidner i forstaden Inqaz.

Tidligere torsdag fortalte en hospitalskilde i Khartoums naboby Omdurman til det franske nyhedsbureau AFP, at man "har modtaget ligene af 21 personer", siden urolighederne begyndte mandag.

Alle 21 var civile.

Yderligere otte personer meldes dræbt i andre regioner af landet.

De seneste dage er demonstrationer med krav om, at "styret skal gå af", brudt ud flere steder i Sudan.

To af demonstranternes slagsange - "frihed, frihed" og "folket kræver, at styret skal gå af" - har været hørt mange gange de seneste to år under det arabiske forår.

/ritzau/AFP


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Højesteret udviser LTF-medlem med...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Stort dansk firma advarer: Svar ikke...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx