22/07-17 10:39; Opdateret: 22/07-17 11:59

Filippinerne forlænger undtagelsestilstand frem til nytårFilippinerne forlænger undtagelsestilstand frem til nytår

Uro hersker i det sydlige Filippinerne. Landet har lørdag forlænget undtagelsestilstand med fem måneder.

storybild

Ikke alle er glade for, at undtagelsestilstanden fortsætter i den sydlige del af Filippinerne frem til årsskiftet. Stop undtagelsestilstand, står der på skiltet. Scanpix/Ted Aljibe

Manila. Et stort flertal i den filippinske kongres har lørdag vedtaget at forlænge undtagelsestilstanden i den sydlige del af landet frem til udgangen af 2017.

Mindanao-regionen i landet har de seneste måneder kæmpet med islamistiske krigere. De forsøger at besætte byen Marawi.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, havde i forvejen indført en 60 dage lang militær undtagelsestilstand.

Samtidig ophævede præsidenten kravet om såkaldte habeas corpus. Det er en rettighed, der sikrer, at anholdte ikke bliver ulovligt tilbageholdt.

Det skete 23. maj, da omkring 600 militante jihadister indtog Marawi. Forinden havde regeringsstyrker forsøgt at anholde en lokal leder af Islamisk Stat.

Præsident Dutertes undtagelsestilstand udløber lørdag.

Han havde derfor anmodet parlamentet om at forlænge den med yderligere fem måneder frem til 31. december.

I Senatet stemte 16 medlemmer for, mens fire stemte imod. Og i Repræsentanternes Hus var 245 enige med præsidenten, mens 14 var imod.

Senator Franklin Drilon var ét af fire senatsmedlemmer, der modsatte sig præsidentens ønske.

Han beklagede, at Kongressen er "blot er et ekkokammer" ved at fastholde hele Mindanao-området i undtagelsestilstand.

Det var der ikke behov for, understregede han, fordi oprøret kun finder sted i Marawi, som militæret er godt i færd med at bekæmpe.

- I morgen vågner vi, og så er der erklæret undtagelsestilstand i hele landet under påskud af et igangværende oprør i Marawi, samt truslen - hvor lille den end er - om at oprøret spreder sig til andre dele af landet, sagde senatoren.

Flere end 600 personer har mistet livet i byen Marawi, heriblandt 428 jihadister og 105 soldater.

Derudover er 44 civile blevet henrettet af oprørerne, mens 40 fordrevne indbyggere er døde af sygdom.

I alt er over en halv million blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af krisen, oplyser regeringen.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kan du se ligheden? Meghan Markles...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx