Af - 12/05-14 09:28

Thumbs up, Todd: Overlevede ekstrem svømmetur mod alle oddsThumbs up, Todd: Overlevede ekstrem svømmetur mod alle odds

Todd Vercoe skulle tisse og faldt i vandet på åben hav - omgivet af hajer og tordenvejr.

storybild

Todd Vercoe kort efter redningen. (Billede: Northland Electricity Rescue Helicopter)

Ni kilometers svømmetur i oprørt hav med glubske hajer og et truende tordenvejr fra oven.

Den grusomme situation blev en realitet for den 36-årige newzealænder Todd Vercoe, da han under en sejlads fra Bay of Islands lørdag formiddag faldt i vandet.

Sammen med to venner var den 36-årige maler på vej til byen Tutukaka i en mindre motoriseret sejlbåd.

Dette vil overraske dig: Her er verdens mest dødbringende dyr
Dette vil overraske dig: Her er verdens mest dødbringende dyr

Det dårlige vejr betød, at besætningen havde forskanset sig i bådens kahyt, og derfor var Todd Vercoe eneste mand på dækket, da trangen til at gå på toilet meldte sig.

Men Todd Vercoe fik overbalance og røg over dækket, og så var gode råd dyre.

- Jeg faldt i vandet. Jeg råbte og skreg, så snart jeg ramte vandoverfladen. Men de andre havde ingen chance for at høre mig på grund af larmen fra motoren, siger han til lokalmediet Northern Advocate.

Vildt! Se kvinde svømme med haj
Vildt! Se kvinde svømme med haj

I det kolde vand kunne Todd Vercoe – uden redningsvest - se båden forsvinde i horisonten.

- Jeg tænkte, at hvis jeg blev, hvor jeg var faldet i, så ville jeg bare begynde at fryse, så jeg begyndte at svømme. Faktisk var det ikke så slemt, for jeg havde både en strikhue og en fleecejakke på, siger Vercoe til Northern Advocate,

Men vejret blev dårligere og mens lynene begyndte at lyse himlen op over Todd Vercoe, begyndte han for alvor at frygte for sit liv – især fordi farvandet ud for New Zealands kyst er fyldt med hajer.

Forsvundet fisker vender hjem efter 13 måneder på havet
Forsvundet fisker vender hjem efter 13 måneder på havet

- Der var flere tidspunkter, hvor jeg tænkte, at jeg ikke ville klare den. Men jeg blev ved med at presse mig selv. Det var ren viljestyrke.

- Jeg blev ved mig at sige til mig selv, at jeg ikke skulle give op. Jeg er bestemt ikke en stærk svømmer.

Efter flere timers brystsvømning nåede Todd Vercoe endelig land. Han kæmpede sig op på klippeøen Rimariki Island, men besluttede sig for at svømme videre – helt ind til fastlandet.

Aggressiv haj-jagt ryster Australien
Aggressiv haj-jagt ryster Australien

Her brugte han sin fod til at tegne SOS i sandet, og der gik ikke lang tid før en redningshelikopter så ham vinke fra strandkanten.

- Det var en lettelse at se dem, fortæller han til Northern Advocate, mens han understreger, at der er sidste gang, han sejler uden at bruge redningsvest.

Efterfølgende blev Todd Vercoe behandlet for underafkøling og fløjet til et nærliggende hospital, hvor de to nervøse venner på båden fik vished om, at deres ven var sluppet fra den dramatiske tissetur med liver i behold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx