Af Ritzau - 11/12-16 09:02; Opdateret: 11/12-16 10:33

Tyrkisk regering: Militante kurdere i PKK kan stå bag bomberTyrkisk regering: Militante kurdere i PKK kan stå bag bomber

Pilen peger på PKK, lyder det fra den tyrkiske regering efter bomber i Istanbul. 38 er dræbt ved angrebet.

storybild

Myndighederne arbejder på stedet, hvor to bomber skabte død og ødelæggelse lørdag aften i Istanbul. (Billede: Scanpix/Ozan Kose)

Ifølge Tyrkiets vicepremierminister, Numan Kurtulmus, kan den militante kurdiske gruppe PKK stå bag de to bomber, der lørdag aften eksploderede i Istanbul.

Det siger vicepremierministeren til det tyrkiske CNN ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Pilen peger på PKK. Det er tydeligvis en planlagt begivenhed. Der vil komme en meddelelse, når efterforskningen er færdig. Vi kan ikke sige noget med sikkerhed i øjeblikket, siger han til tv-stationen.

38 mennesker er dræbt, mens 155 ifølge nyhedsbureauet er såret i bombeangrebet. Ifølge nyhedsbureauet AFP er 166 såret.

Af de 38 dræbte er 30 politibetjente, syv er civile, mens en endnu ikke er identificeret.

Også den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu, peger på PKK som ophavsgruppe til dobbeltangrebet.

Han siger desuden ifølge Reuters, at 13 er anholdt efter angrebet.

Bomberne eksploderede med få minutters mellemrum sent lørdag aften i nærheden af et fodboldstadion i det centrale Istanbul - Vodafone Arena - som er hjemmebane for fodboldholdet Besiktas.

Angrebet skete et par timer efter en kamp mellem to af Tyrkiets bedste hold. Kampen blev overværet af tusindvis af mennesker.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har aflyst et planlagt besøg i Kasakhstan efter det dobbelte bombeangreb.

Erdogan kalder i en udtalelse angrebet for et terrorangreb mod politi og civile, som havde til formål at koste så mange liv som muligt.

PKK betragtes som en terrororganisation af USA, EU og Tyrkiet.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde fundet død i rækkehus
bt.dk
Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Mange har misforstået hot tendens:...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx