06/02-18 00:16; Opdateret: 06/02-18 00:54

Trump forbliver tavs efter historisk aktiefald i USATrump forbliver tavs efter historisk aktiefald i USA

USA's præsident har ofte taget æren for aktiekursernes stigning, men har ikke kommenteret stort fald mandag.

storybild

Præsident Donald Trump har været usædvanligt tavs om de amerikanske aktier, efter at de er styrtdykket mandag. Reuters/Yuri Gripas/arkiv

Washington. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har, to timer efter at aktiemarkedet lukkede, stadig ikke kommenteret det historiske aktiefald i USA, som fandt sted mandag.

Fra Det Hvide Hus lyder det, at præsident Trump er fokuseret på de "længerevarende økonomiske grundpiller, der stadig er exceptionelt stærke".

Det siger talskvinde for Det Hvide Hus Saarah Huckabee Sanders.

- Vi har sørget for en stærk økonomisk vækst i USA, historisk lav arbejdsløshed og stigende lønninger for amerikanske arbejdere, siger hun.

Kommentaren kommer, efter at det amerikanske aktiemarked mandag tog det største dyk i årevis, skriver Reuters.

Dow Jones-indekset endte med et fald på 4,6 procent ved børsens lukning i New York. Det er - målt i procenter - det største fald siden august 2011.

Ved lukningen på Wall Street var Dow Jones styrtdykket 1175 point. Målt på point oplevede indekset det største fald nogensinde på én enkelt dag.

Den amerikanske præsident har gentagne gange taget æren for, at aktiemarkedet er steget i USA.

7. januar skrev han eksempelvis på Twitter, at aktiemarkedet "har skabt gigantiske fordele for vores land ikke bare med rekordhøje kurser, men i form af job, job, job. Syv BILLIONER dollar i værdi siden vores store valgsejr!".

Mens markedet faldt mandag, talte præsidenten foran en forsamling i Ohio, og Trump nævnte ikke sin rolle i aktiekursernes stigning, hvilket han ellers har for vane.

Nedgangen for aktierne begyndte i sidste uge, hvor et større kursfald fredag gjorde ugen til den værste på børsen i to år.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde dræbt i trafikulykke
bt.dk
Nye Anja og Viktor-stjerner søges:...
bt.dk
Prins Henriks nære ven fortæller:...
bt.dk
17-årig udsat for groft gaderøveri:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx