Af - 31/01-15 14:32

Teenage-kærester måtte opgive kærligheden - 35 år senere fandt de sammen igenTeenage-kærester måtte opgive kærligheden - 35 år senere fandt de sammen igen

Deres forhold gik i stykker, da de var teenagere, men årtier senere fandt de sammen på tværs af kloden.

Bildstrecke im Grossformat »

De var smaskforelskede som teenagere, og 35 år senere blomstrer kærligheden igen mellem britiske Carolyn Walker og Ian Cook, som var barndomskærester tilbage i slutningen i 70'erne og nu er blevet gift efter de mange års adskillelse.

Carolyn Walker og Ian Cook er i dag henholdsvis 51 og 50 år, men allerede som teenagere mødtes de i den britiske by Frome.
De var 14 og 15 år gamle dengang, og i to år var de uadskillelige og forsøgte endda at blive forlovet, men forældrene tillod det ikke.

Men forholdet sluttede efter to år, fordi Ian Cooks familie besluttede at forlade England til fordel for en ny tilværelse i Australien.
Det unge par var hjerteknust, men på utrolig vis blev parret genforenet og gift tre årtier senere.

TV: Vild forvandling: Sådan ser 14 år ud på fire minutter
TV: Vild forvandling: Sådan ser 14 år ud på fire minutter

Det skete, da Ian Cook i 2010 befandt sig på online-tjenesten "Friends Reunited", hvor han fandt en bruger med navnet, Carolyn Walker.
Han tog chancen og skrev til kvinden, selv om han var i tvivl, om det var den "rigtige" Carolyn.

- Hej, jeg er ikke helt sikker på, at jeg har fat i den rigtige person, men har du en søster, der hedder Jo?, spurgte Ian Cook.

Beskeden tikkede ind hos den rigtige Carolyn Walker, som næsten ikke troede sine egne øjne, da hun læste beskeden.

- Jeg var i byen med min søster, og jeg så, at jeg havde modtaget en besked fra Ian Cook, og jeg tænkte; "DEN Ian Cook? - det kan ikke være sandt, siger Carolyn Walker til DailyMail.

TV: Døende mand liver op, da han bliver genforenet med sin hund
TV: Døende mand liver op, da han bliver genforenet med sin hund

I de følgende dage chattede de frem og tilbage, mens de sad på hver sit kontinent, og snart hørte de hinandens stemmer over telefonen for første gang i 31 år.

- Vi snakkede i tre timer, og det føltes ret underligt, fordi det virkede til, at vi havde talt sammen for en uge siden, siger Carolyn Walker.

Men faktisk kunne parret have fundet sammen endnu tidligere, for allerede i 1990 var Carolyn Walker i Australien i seks måneder i forbindelse med et længere besøg hos sin søster, der boede i landet. Hun havde besluttet, at hun ville opsøge Ian Cook, men på selve morgenen, hvor Carolyn planlagde at banke på Ians dør, fik hun kolde fødder.

- Jeg var en kylling, og jeg fortrød det inderligt, da jeg kom hjem. Men det viste sig jo senere hen, at tiden ikke var rigtig for os, siger Carolyn, som aldrig har været gift, mens Ian var i et ægteskab, men blev skilt før han blev genforenet med Carolyn i 2010.

I efteråret 2010 pakkede Carolyn Walker sine kufferter og rejste om på den anden side af kloden for at finde sammen med sin barndomskæreste.

- Vi er begge blevet ældre, men vi har ikke ændret os meget, og jeg kunne tydeligt genkende ham i lufthavnen, siger hun om genforeningen.

Forsvundet amerikansk dreng fundet i live bag falsk væg
Forsvundet amerikansk dreng fundet i live bag falsk væg

Få måneder senere friede Ian Cook, og efter et par års papirarbejde med opholds - og arbejdstilladelse blev parret gift, d. 29. december 2014.

- Det føles helt utroligt, og nogle gange må jeg knibe mig selv i armen, fordi det føles som en drøm, siger Carolyn.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx