20/07-17 13:48; Opdateret: 20/07-17 15:44

EU efterlyser klar britisk melding om exit-betalingEU efterlyser klar britisk melding om exit-betaling

I sidste ende vil det kræve fleksibilitet fra begge sider at finde en løsning, siger britisk chefforhandler.

storybild

Storbritannien må fremlægge et udspil om, hvad de er parate til at acceptere af økonomiske forpligtelser i forbindelse med deres exit fra EU. Det siger EU's chefforhandler, Michel Barnier (til højre), efter anden runde i forhandlingerne. Brexitminister David Davis (til venstre) kalder forhandlingerne robuste og konstruktive. Scanpix/Thierry Charlier

Bruxelles. Den britiske regering må fremlægge et udspil om, hvad den er parat til at acceptere af økonomiske forpligtelser over for EU i forbindelse med landets exit fra samarbejdet.

Det siger EU's chefforhandler, Michel Barnier, torsdag på et pressemøde i Bruxelles efter anden runde i exit-forhandlingerne.

- Klarhed over den britiske position er fuldstændig afgørende for, at vi som forhandlere kan gøre tilstrækkelige fremskridt på dette økonomiske emne, der ikke kan adskilles fra andre emner, siger Michel Barnier.

Han siger, at forhandlerne har brug for overblik over positionerne for at være i stand til at finde kompromiserne.

- Vi kan ikke gøre noget uden at have det overordnede billede, siger han.

EU vil have Storbritannien til at betale sin del af de økonomiske forpligtelser, som landet selv har været med til påtage som medlem af EU.

Barnier siger, at EU 29. maj har fremlagt sin holdning til principperne for den økonomiske afregning.

EU vil nå til enighed med briterne om metoden til at gøre regningen op. Først derefter kan selve beløbet findes.

- Vi arbejder på en ordentlig britisk exit. Og en ordentlig exit betyder, at regningen skal gøres op, siger Barnier.

Storbritannien anerkendte i sidste uge, at de også har forpligtelser over for EU efter exit-datoen. Og det skal der findes en løsning på.

Den britiske exit-forhandler, brexitminister David Davis, siger, at der har været "robuste og konstruktive" forhandlinger om Storbritanniens økonomiske forpligtelser over for EU.

- Vi anerkender begge vigtigheden af at få styr på de forpligtelser, vi har over for hinanden, siger David Davis på pressemødet i Bruxelles.

- Der er helt klart meget mere at tale om og mere arbejde, der skal gøres, før vi kan løse det, siger han.

- I sidste ende vil det kræve fleksibilitet fra begge sider at finde en løsning.

Et andet hovedemne er de fremtidige rettigheder for EU-borgere i Storbritannien - og for britiske borgere i EU.

Her har Storbritannien fremlagt et detaljeret udspil. Det viser ifølge Barnier "en grundlæggende uenighed" om, hvordan rettighederne skal garanteres.

Det skal EU-Domstolen stå for, mener EU. Men ifølge Storbritannien skal det være britiske domstole.

Barnier siger, at der også er stor uenighed om retten til familiesammenføring og eksport af visse sociale udbetalinger.

Hvis der til efteråret er opnået "tilstrækkelige fremskridt" på de vigtigste områder, er EU parat til at tale om rammerne for fremtidens forhold.

Storbritannien ventes at forlade EU-samarbejdet 29. marts 2019.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Bendtner udstilles og revses: 'Han...
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Butiksgigant på vej til Danmark: 'Kun...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx