Af Lars Dinesen - 10/08-15 16:49

Ikea-mistænkt er ukendt for politietIkea-mistænkt er ukendt for politiet

Svensk politi holder igen med oplysningerne efter knivdrab i Ikea-varehus mandag eftermiddag.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Frank Augstein)

Den person, der er anholdt i forbindelse med knivdrabene i et Ikea-varehus i Västerås i Sverige, er ikke på forhånd kendt af politiet.

Det oplyser polititalsmand Per Strömbäck på en pressekonference mandag eftermiddag, skriver den lokale avis Västmanlands Läns Tidning (VLT).

Ud over den oplysninger er det meget sparsomt med oplysninger fra politiet, skriver VLT.

To personer er dræbt og en tredje hårdt såret, efter de blev stukket ned i Ikea-varehuset mandag ved 13-tiden.

Svenske butikker sætter vagter ind efter Ikea-drab
Svenske butikker sætter vagter ind efter Ikea-drab

Politiet vil ikke oplyse, om de leder efter flere mulige gerningsmænd.

- Det kan vi ikke svare på, siger Per Strömbäck.

Han vil heller ikke oplyse, hvilket motiv der kan ligge bag angrebet, eller om der er noget der tyder på, om det var spontant eller planlagt.

Polititalsmanden vil på nuværende tidspunkt heller ikke sige noget om ofrenes identitet.

- Vi kan ikke sige mere, end at vi har to, der er afgået ved døden, og en der er såret, siger han og opfordrer samtidig vidner til at henvende sig til politiet, hvis de har set noget, som kan være af betydning for efterforskningen.

To dræbt med kniv i svensk Ikea
To dræbt med kniv i svensk Ikea

Politiet i Västerås skriver på sin hjemmeside, at der vil være en ny pressekonference mandag aften.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx