Af Lars Dinesen - 19/10-17 16:10

Svensk buschauffør dømt for at se på porno, mens han kørte bus fuld af ungeSvensk buschauffør dømt for at se på porno, mens han kørte bus fuld af unge

Han kørte med en hånd på rattet under det meste af turen, forklarede en af de unge.

storybild

Her ses et billede fra svensk politis efterforskning af sagen. (Billede: Svensk Politi)

En svensk mand på 55 år er blevet dømt for at at være uagtsom, mens han kørte en bus med 15 unge fra Östersund til hovedstaden Stockholm.

Det skriver SVT.

Næsten 19.000 svenske kroner, eller godt 14.500 danske, det er, hvad en buschauffør fra Sverige må bøde for at have set porno på arbejdet bag rattet. Retten i Östersund straffer ham med 40 dagbøder for forteelsen, der fandt sted i maj sidste år.

Det fældende bevis var et billede, der blev delt på Facebook af en af de unge. Da arrangøren af rejsen så billedet, valgte de at politianmelde chaufføren.

En pige forklarede, at den dømte chauffør brugte utrolig meget tid på sin mobil i begyndelsen af rejsen, men da de var kommet afsted tog han en tablet frem og klikkede ind på en pornoside. Tabletten kørte stort set under hele rejsen, hvor han kørte forbi biler, traktorer og lastbiler med en enkelt hånd på rattet. Flere af de unge klagede over kørslen, der blev beskrevet som slingrende.

Den 55-årige har under et politiforhør indrømmet, at han kiggede på sin tablet under kørslen og burde have lagt den væk. Han nægtede sig dog skyldig i at køre uagtsomt.

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx