Af Pelle Dam - 23/03-14 12:42

Hel nation nægtet adgang til Twitter: Nu får de lov at tweete igenHel nation nægtet adgang til Twitter: Nu får de lov at tweete igen

Tyrkiets præsident vil ophæve omstridt Twitter-forbud - inden for kort tid vil landets indbyggere i igen kunne bruge det sociale medie.

storybild

Tyrkiet har truet med et forbud mod Twitter, men nu bliver den kontroversielle plan tilsyneladende droppet igen. (Billede: Polfoto/AP)

Tyrkiets præsident siger søndag, at regeringen inden længe vil ophæve forbuddet mod det sociale medie Twitter, der har udløst massiv kritik og fordømmelse fra både ind- og udland.

Siden torsdag har Tyrkiets befolkning været forment adgang til Twitter i kølvandet på en bølge af lækkede informationer om den omfattende korruptionsskandale, der har rystet premierminister Recep Tayyip Erdogans regering.

Han proklamerede torsdag, at han ville "udslette" det sociale medie.

Han lukker Twitter ned i et helt land
Han lukker Twitter ned i et helt land

Men det vil ikke blive en realitet, oplyser præsident Abdullah Gül.

- Det er ikke juridisk muligt at lukke internettet og sådanne platforme (som Twitter). Jeg tror, at problemet snart vil være ovre, siger han til journalister i Ankara, inden han forlod landet for at tage på officielt besøg i Holland.

- Dette er naturligvis en ubehagelig situation for et så udviklet land som Tyrkiet, der har betydning i regionen og som er i forhandlinger med EU. Derfor vil det være overvundet snart, tilføjer han.

Tyrkisk regering fyrer 16 politichefer
Tyrkisk regering fyrer 16 politichefer

Præsidenten bekræftede endvidere, at Twitter har hyret en advokat i Tyrkiet, der skal forhandle med myndighederne.

- Twitter havde ikke nogen repræsentant i Tyrkiet. Der bør være gode kommunikationskanaler med sådanne giganter. De har nu en advokat her, siger Abdullah Gül, der selv er en ivrig bruger af det sociale medie.

Premierminister Erdogan, der har været ved magten siden 2003, har også truet med at forbyde YouTube og Facebook efter lokalvalgene 30. marts, der ventes at klarlægge, hvor meget skade regeringen har lidt under korruptionslækagerne.

Tyrkisk politi skyder med gummikugler mod demonstranter
Tyrkisk politi skyder med gummikugler mod demonstranter

Kritikere af den tyrkiske regering ser blokaden af Twitter som et desperat forsøg fra Erdogan på at stoppe strømmen af afsløringer, der har ramt inderkredsen omkring premierministeren hårdt.

Indtil videre har flere ministre måttet forlade regeringen, ligesom Erdogan selv også er belastet af sagen, efter at en lydoptagelse angiveligt dokumenterer en samtale mellem premierministeren og hans søn.

I optagelsen, som ikke er verificeret, taler de om at skjule en større sum penge ved at dele dem ud til flere forretningsmænd.

/ritzau/AFP


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx