Af - 14/10-14 10:31; Opdateret: 14/10-14 11:12

Air France pilot sov inden styrt - 228 blev dræbtAir France pilot sov inden styrt - 228 blev dræbt

Den sorte boks fra det forulykkede Air France-fly er nu undersøgt. Lydoptagelser beretter om de skæbnefulde sidste minuntter.

storybild

Arkivfotos (Billede: Polfoto)

Da Air France-flyet Flight 447 fra Brasilien til Frankrig forulykkede i 2009, blev 228 mennesker dræbt, herunder en dansker.

Efter to år blev ligene og de sorte bokse hentet op fra Atlanterhavet, og efterforskningen kunne begynde, inden en rapport om ulykken udkom i 2012.

Nu er lydoptagelserne fra de sidste skæbnesvangre minutters samtale mellem de tre piloter i cockpittet, David Robert, kaptajn Marc Dubois og Pierre-Cedric Bonin, som blev omtalt som 'firmaets baby,'hørt igennem igen ifølge magasinet Vanity Fair.

MH370-pårørende: - Uden et vrag er der stadig håb
MH370-pårørende: - Uden et vrag er der stadig håb

De sorte bokse afslører, at to af piloterne sov, da ulykken skete. Kun novicen, Bonin, sad ved roret alene i cockpittet.

Ifølge Vanity Fair havde kaptajnen kun sovet en time, da han havde brugt tiden sammen med sin rejsepartner, en stewardesse og operasanger, i stedet for at sove natten forinden.

- Hvis kaptajnen var blevet på sin plads, mens flyet fløj igennem den tropiske storm, så ville det ikke have udsat hans søvn med mere end et kvarter. Og på grund af hans erfaring, så ville sagen måske være endt anderledes, siger chefefterforsker Alain Bouillard, som mener, at piloten ikke kun forlod sit sæde på grund af træthed, men også på grund af kulturen i luftfartsselskabet.

Flyselskab fyrer 6000 ansatte efter nedstyrtninger
Flyselskab fyrer 6000 ansatte efter nedstyrtninger

- Jeg mener, at piloten forlod sit sæde på grund af kutymemæssig opførsel - en del af pilotkulturen hos Air France på daværende tidspunkt. Og det at han forlod cockpittet, var ikke imod reglerne. Men det er alligevel overraskende - hvis man er ansvarlig for udfaldet, så tager man ikke på ferie under den vigtigste del af processen, siger efterforskeren.

Efterforskerne konkluderer nu, at ulykken blandt andet skyldes fejl på flyets fartsensorer, hvilket fik den uerfarne pilot, der kun havde et par hundrede timers flyvning med i baggagen, til at agere uhensigtsmæssigt. Han rettede flyets næse op, selvom han burde have gjort det modsatte.

Kaptajnen kom til cockpittet 1 minut og 38 sekunder efter fejlen i instrumenterne viste sig.

På lydoptagelserne kan man høre David Robert sige 'Fuck, vi styrter. Det er ikke sandt! Hvad sker der?'

Så mange millioner taber Malaysia Airlines om dagen
Så mange millioner taber Malaysia Airlines om dagen

Derefter kan man høre enten Bonin eller Robert sige 'Fuck, vi er døde', inden flyet styrter i havet.

Ifølge Vanity Fair var ulykken ikke sket, hvis piloterne ikke havde foretaget sig noget, da flyet ramte turbulens og instrumenterne fejlede. Autopiloten ville have bragt dem sikkert igennem uvejret.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Skærpet mistanke: Populær plastik kan...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx