31/03-18 22:49

Syriens hær gør klar til at rydde sidste oprørslomme i ØstghoutaSyriens hær gør klar til at rydde sidste oprørslomme i Østghouta

Kun et enkelt område af Østghouta er fortsat kontrolleret af oprørere, siger Syriens militær og regering.

storybild

Et par syrere bar deres ejendele i sække, da de tidligt lørdag morgen ankom til Qalaat al-Madiq efter at være blevet evakueret fra Østghouta. Scanpix/Omar Haj Kadour

Damaskus. Det næstsidste område i Østghouta, der hidtil har været kontrolleret af oprørere, er nu på den syriske regerings hænder.

Det siger i hvert fald Syriens militær. Ifølge statslige medier vil hæren nu gå videre med at forsøge at indtage det, der siges at være det eneste oprørskontrollerede område, der er tilbage i Østghouta.

Meldingen kommer kort efter, at det statslige nyhedsbureau Sana meddelte, at et andet hidtil oprørskontrolleret område nu var "ryddet for terrorisme".

Søndag eftermiddag havde busser kørt både civile og oprørere ud af området.

- Det er en strategisk sejr over terror og et vendepunkt, siger en unavngiven officer i hæren til statsligt syrisk tv.

Omkring 95 procent af Østghouta er nu genindtaget af præsident Bashar al-Assads styrker med hjælp fra russiske kampfly.

Området er vigtigt, ikke mindst fordi det ligger tæt på den syriske hovedstad, Damaskus.

Offensiven har kostet mindst 1600 civile syrere livet, siden den blev indledt 18. februar. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der følger begivenhederne i Syrien fra et kontor i Storbritannien.

Den seneste uge er omkring 41.000 mennesker blevet evakueret fra et område af Østghouta, der er kontrolleret af oprørsgruppen Faylaq al-Rahman, oplyser den syriske regering.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Har aldrig smagt et æg: Derfor er...
bt.dk
Drukneulykke ved Rødvig Stevns: Én...
bt.dk
Professor: Overhængende fare for...
bt.dk
Fire brødre fra Jylland solgte biler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx