Af - 01/03-17 11:21; Opdateret: 01/03-17 11:35

Derfor hyldes dansk pars bryllupsbilleder i udlandetDerfor hyldes dansk pars bryllupsbilleder i udlandet

Carina og Sørines bryllupsbilleder har pludselig fået stor opmærksomhed i udlandet, og det er der en helt særlig grund til.

Bildstrecke im Grossformat »

Stramme superheltedragter, farverige parykker og kostumer. Carina og Sørine klæder sig ud som deres yndlingskarakterer fra blandt andet film, tegneserier og computerspil. De er det man kalder cosplayere - et japansk fænomen der har spredt sig til hele verden.

I sommer blev parret, der begge er 25 år og bor i København, gift i Vor Frue Kirke.

Og nu, mange måneder senere, har deres bryllup pludselig fået stor opmærksomhed i udlandet, fordi de har valgt at klæde sig i helt traditionelle brudekjoler og ikke kostumer, som mange er vant til at se dem i.

Blandt andet har Daily Mail og Huffington Post vist stor begejstring for parret.

På sitet Bored Panda er deres bryllupsbilleder blevet bladret igennem over 800.000 gange. Her bliver deres bryllup beskrevet som et 'eventyrbryllup'.

Sørine (tv.) og Carina (th.)

Parret har i mange år været en del af cosplay-universet. Sørine begyndte i 2005 og Carina i 2010.

Netop derfor kunne man forvente, at de ville inddrage den farverige hobby ved deres bryllup. Men kostumerne blev liggende, da de blev gift den 2. juli sidste år.

I stedet iførte de sig, på traditionel vis, lange lyse silkekjoler og blonder. Det var nemlig vigtigt for parret at være dem selv på den store dag.

Selvom cosplay er en vidunderlig hobby, som fylder meget i vores liv, valgte vi selvfølgelig at gifte os som Carina og Sørine frem for fiktionelle karakterer, fortæller Sørine.

Foto: Grace Almera Photography

Sørine (tv.) og Carina (th.)

Sørine og Carina har flere tusind følgere på deres Facebook-sider, hvor de som henholdsvis Surine Cosplay og Rinaca Cosplay lægger billeder op af dem selv iført kostumer.

Og der er en helt særlig grund til, at de er så åbne omkring deres hobby, bryllup og forhold.

- Dét, som er så ligetil i Danmark, er at vores samfund er præget af ligeværd uanset seksualitet, er forhåbentlig på vej over alle landegrænser. Det er også derfor, vi har valgt at være så offentlige med vores bryllupsbilleder og forhold generelt på vores Facebook-kostumesider, forklarer Sørine.

Foto: Grace Almera Photography

Foto: Captainimaginary Photography

Sørine og Carina bruger lang tid på at forberede sig, når de deltager i cosplay-konkurrencer.

- Et kostume tager ofte en til tre måneder at lave, alt efter hvor stort og kompliceret det er. Når vi stiller op til konkurrencer med små 'acts', begynder vi typisk at brainstorme idéer et halvt år inden, siger Sørine.

Cosplay-parret blev forlovet i Disneyland, og på deres bryllupsrejse tog de til Japan, hvor cosplay er meget populært.

Foto: Den Grønne Fotograf

Anders blev gift på Paradise Hotel: Sådan har jeg det med det i dag
Anders blev gift på Paradise Hotel: Sådan har jeg det med det i dag

Martin taler ud: 'Her er min religion - og sådan lever jeg efter den'
Martin taler ud: 'Her er min religion - og sådan lever jeg efter den'

GALLERI: Så vilde er folk Comic-Con i København
GALLERI: Så vilde er folk Comic-Con i København

Så du 'Gift ved første blik'? Derfor sad Nicolas og Camilla i akavet stilhed
Så du 'Gift ved første blik'? Derfor sad Nicolas og Camilla i akavet stilhed


LÆS OGSÅ: Finland tillader homoægteskaber efter flere års tovtrækkeri

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx