Af - 08/05-14 10:18

Forsvundet 3-årig dreng reddet af familiens hundForsvundet 3-årig dreng reddet af familiens hund

En lille dreng, som forsvandt fra familiens gård blev fundet sammen med familiens hund, som beskyttede og holdt drengen varm i natten.

storybild

(Billede: Youtube screendump)

En 3-årig dreng forsvandt fra sin familie, men blev fundet i god behold sammen med familiens hund, Cooper, som holdt drengen varm i nattens kulde.

Drengen, Carson Urness, blev væk, da han legede alene uden for på familiens fire hektar grund i Cooperstown i staten North Dakota.

Carsons mor var inde i huset for at se efter hans 11 måneder gamle søster, da han forsvandt.

- Hun kiggede efter ham kl. 19.30, og der var han væk. Hun ledte efter ham i omkring 30 minutter og råbte så på mig, siger Carsons far, Brock Urness til abcnews.

De to kiggede efter Carson i en time, hvorefter de ringede efter politiet, som satte en eftersøgning i gang.

200 mennesker fra Cooperstown hjalp til med at lede efter drengen.

- De(politiet, red.) havde et fly og 60 four wheelers(firehjulede motorcykler, red.) og folk til fods, men fandt ingenting, siger faren.

Omkring klokken 2.30 om natten, lige før politiet ville afblæse eftersøgningen, besluttede de at tage et sidste kig på familiens grund.

- En four wheeler fandt ham halvanden kilometer fra huset i midten af en mark. Carson var i det høje græs, men da de lyste for at lede, stak hunden hovedet op, fortæller Brock Urness.

Drengen blev fundet sikkert under Cooper, som havde lagt sig på drengen for at holde ham varm, da temperaturen nærmede sig frysepunktet.

Både hunden og drengen var i god behold. Carson havde kolde tæer, da det var det eneste hunden ikke dækkede med pelsen.

- Carson har sagt til sin mor, at Cooper lagde sig på ham for at holde ham varm. Han sagde, at han blev lidt bange, da det blev mørkt, fordi han ikke kan lide mørke. Cooper forlader aldrig haven, men fordi de er bedste venner fulgte han efter ham, siger Brock Urness.

Familien tog Cooper til sig for tre år siden, da de fandt ham

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx