Af Rikke Kynde - 03/04-18 10:15

Baby stjålet af abe -  fundet død i brønd dagen efterBaby stjålet af abe - fundet død i brønd dagen efter

Lørdag blev en 15 dage gammel baby i Indien kidnappet af en abe. Dagen efter dukkede liget af det lille barn op i en brønd.

storybild

Det skriver The Indian Express.

I landsbyen Talabasta i Indien var det helt store arsenal i lørdags sat i gang med at lede efter en spæd dreng, som en abe angiveligt skulle have taget fra vuggen, mens han lå og sov.

»Aben tog babyen, der lå inde under et myggenet. Aben blev spottet af Sarojini (barnets mor red.), som med det samme slog alarm, men dyret hoppede over taget og forsvandt fra hendes udsyn,« fortalte den lille drengs tante Rajnandini Nayak ifølge The Indian Express.

Det formodes, at aben flygtede med barnet ind en jungle, der lå i nærheden. Men på trods af familiemedlemmers, skovpolitis og landsbybeboeres ihærdige eftersøgning, nåede de ikke at finde barnet i live.

Søndag morgen blev liget af den bare 15 dage gamle dreng fundet i en nabos brønd, som var lidt over 15 meter dyb. Ved hjælp af en spand i brønden fik de hejst babyen op.

Faren til drengen gættede på, at han må have gledet ud af abens greb og ned i brønden, som naboen forklarer, normalt er tildækket.Naboen forklarede også, at de havde tjekket brønden dagen før under eftersøgningen, hvor de ikke havde fundet barnet.

Den tragiske episode har kastet en sort sky over landsbyen, som tidligere har klaget over problemer med aberne til det lokale skovpoliti, uden der er sket noget.I øjeblikket er politiet ved at finde den skyldige abe.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Princess Natascha tordner mod dansk...
bt.dk
Dansk popstjerne springer ud som...
bt.dk
Her er sidste deltager i 'Toppen af...
bt.dk
Midt i dansk detailkrig: Medie - nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx