Af Ritzau - 23/04-17 23:10

Venstrekandidat vil hverken støtte Macron eller Le PenVenstrekandidat vil hverken støtte Macron eller Le Pen

Mélenchon er skuffet over, at han efter alt at dømme må nøjes med fjerdepladsen ved Frankrigs præsidentvalg.

storybild

Kandidaten fra den yderste venstrefløj, Jean-Luc Mélenchon, erkender søndag aften, at prognoserne og den foreløbige optælling ikke går, som han havde ønsket. (Billede: Scanpix/Bertrand Guay)

Venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon vil ikke bakke op om hverken Emmanuel Macron eller Marine Le Pen.

De foreløbige resultater viser, at det bliver de to, der går videre til anden valgrunde af det franske præsidentvalg.

Mélenchon siger i sin første udtalelse, efter valgstederne var lukket, at han via en spørgeundersøgelse vil lade sine tilhængere stemme om, hvem af de to førende kandidater han skal kaste sin støtte bag.

Kandidaten fra den yderste venstrefløj erkendte søndag aften, at prognoserne og den foreløbige optælling ikke gik, som han havde ønsket.

Men han venter stadig på, at de store byer bliver færdige med at tælle stemmer op.

Med 33 millioner stemmer talt op ser Macron ud til at få 23,11 procent af stemmerne, mens Le Pen er lige i hælene på ham med 23,08 procent.

Den konservative François Fillon får ifølge de foreløbige resultater 19,81 procent, mens Mélenchon står til 18,62 procents opbakning.

Det tal kan imidlertid ændre sig, når alle stemmerne er talt op i de store byer.

- Mediekratiet og oligarkerne jubler, siger venstrefløjskandidaten i en takketale til sine tilhængere med henvisning til mediernes ejere og chefer.

- Vi har skabt en entusiastisk og bevidst styrke. Jeg beder jer om at holde sammen, lyder Mélenchons opfordring til sine vælgere.

- Vi kan være stolte over det, vi har gjort, og det vi har fået gennemført, tilføjer han.

47 millioner franskmænd havde mulighed for at stemme ved søndagens valg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx