Af Jeppe Pedersen - 19/08-17 22:59

Se kortet: Her får turister bøder, hvis de ikke opfører sig ordentligtSe kortet: Her får turister bøder, hvis de ikke opfører sig ordentligt

Fulde turister, der smider tøjet, bader i springvand og spiser frokost ved hellige monumenter, har plaget de europæiske byer de seneste år. Turisterne er blevet så stor en plage, at flere byer har indført store bøder, hvis ikke man opfører sig ordentligt.

storybild

Især briter plager det populære feriested Magaluf på Mallorca. (Billede: JAIME REINA)

MX har samlet en række populære feriesteder og lagt dem ind på et interaktivt kort, som du kan klikke rundt på.

Her kan du få et indblik i, hvor dyrt det kan være at smide affald på gaden i dit yndlingssted sydpå.

Venedig:

I den smukke by fyldt med kanaler har de iværksat operation, #EnjoyRespectVenezia.

25 millioner turister kommer hvert år til den romantiske kærlighedsby, og desværre for byen ender de ikke kun med at sejle i gondoler.

Således har byen - ifølge The Independent - indført bøder på op til 3.700 kr., hvis du gør ét af følgende:

  • Svømmer i kanalerne
  • Spiser frokost på offentlige steder
  • Holder pause på broer
  • Smider skrald
  • Kører på cykel gennem gaderne
  • Går rundt i byen iført badetøj

Firenze:

Idéen om bøder har floreret gennem det meste af Italien. Det super-populære dansker-paradis Firenze har adopteret Venedigs social media-kampagne - bare kaldt den #EnjoyRespectFirenze.

»Folk kommer til Italien og tror, at de kan opfører sig, som de vil. Det er på tide at lade dem vide, at de skal opføre, som de ville derhjemme. Firenze er et smukt område, der skal bevares,« siger Firenzes turistchef, Anna Paola Concia, til The Florentine.

Der er ikke indført bøder endnu, men politiet spuler alle kirkers trapper til med vand omkring frokosttid, så turister ikke får den idé at sidde og nyde deres frokost på trappestenene.

Rom:

Italiens hovedstad er også gået forrest i kampen mod uansvarlige turister. Her bliver der uddelt bøder op mod 2.200 kr., hvis du bader eller kravler rundt på storbyens mange antikke springvand og fontæner. Det sker efter, at flere er blevet ødelagt de seneste år.

Hvar:

Kroatien er blevet en drømmedestination for mange danskere og andre europæere på grund af deres smukke natur, lækre strande og billigere priser ift. Sydeuropa.

Øen Hvar har kun 11.000 indbyggere, men fik besøg af over 700.000 gæster sidste år. Og det tal stiger kun, skriver New York Times.

Øens borgmester, Riki Novak, er glad for turisme på øen, men irriteret over, hvordan den han udviklet sig.

99 problems

A post shared by a n o u s h (@_anoushy) on


For at stoppe de tusindvis af unge, der hvert år kommer og plager byen, har de nu sat skilte op, der advarer turisterne om bøder:

'Mænd, behold jeres trøjer på inde i byen, ellers får I bøder på 500 euros' (knap 3.700 kr.). Og 'Ingen mad, drikke eller søvn på offentlige områder - 700 euro' (5.200 kr.). Samtidig er de begyndt at vise advarsels-videoer på færgen på vej til øen og deler brochurer ud med de strikse regler.

Magaluf:

Den hyperpopulære party-by på den spanske drømmeø Mallorca er blevet fuldstændig vandaliseret af unge, fulde turister. Byen har fået 64 lokale regler, og der bliver delt voldsomme bøder ud.

Her kan du få op mod 22.000 kr. i bøde for alt mellem at smide cigaretskodder til at lave de frygtede 'altan-hop', hvor turister hopper fra deres altaner og ned i poolen.

Derudover er den spanske regering i gang med at få godkendt en lov, der forbyder alkohol på flyturerne på vej til de baleariske øer, såsom Mallorca og den anden party-by Ibiza.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx