Af Niels Pedersen - 06/01-18 15:27

22-årig kvinde vågnede pludselig under flyvetur: Så gik det op for hende, hvad der var ved at ske22-årig kvinde vågnede pludselig under flyvetur: Så gik det op for hende, hvad der var ved at ske

Hun var faldet i en dyb søvn, men vågnede forfærdet.

storybild

Arkivfoto.

En 22-årig kvinde var faldet i dyb søvn i sit sæde under en natlig flyvetur fra Las Vegas til Detroit kort før nytår.

Da hun vågnede, kunne hun mærke en hånd inde i sine trusser. Hendes bukser og trøje var også knappet op. Til sin forfærdelse så kvinden, at passageren ved siden af hende, var ved at forgribe sig på hende, mens hun sov - med sin kone som tavst vidne.

Nu er manden, en 34-årig inder, blevet anholdt og anklaget for et seksuelt overgreb mod den 22-årige kvinde. Det skriver Detroit Free Press.

Offeret hævder, at manden ovenikøbet havde stukket en finger op i hende og bevægede den 'voldsomt', indtil hun vågnede og opdagede, hvad der foregik. Dybt rystet og grædefærdig fortalte den 22-årige kvinde, hvad hun mente, hun var blevet udsat for.

Den indiske mand blev anholdt kort efter at flyet fra Spirit Airlines landede i Detroit.

Efterfølgende har han fortalt det amerikanske forbundspoliti, FBI, at han 'kan have' knappet kvindens bh op, mens han legede med den og holdt om hendes bryst udenpå hendes tøj. Han erkender også, at han kan være kommet til at knappe hendes bukser delvist op og kom sin ene hånd ind i hendes trusser.

Men han nægter at have stukket fingeren op i hende. Ikke fordi han ikke forsøgte, men fordi han ikke havde held med foretagendet, fremgår det af anklageskriftet.

Før den indiske mand talte med FBI påstod han i en skriftlig erklæring, at han sov tungt under flyveturen, hvorefter den 22-årige kvinde på nabosædet faldt i søvn ovenpå hans knæ. I denne udtalelse påstod han, at han ikke havde nogen idé om, hvor han havde placeret sin ene hånd på kvinden.

Utroligt nok sad den anholdte 34-årige mands kone på sædet lige ved siden af ham, under hele det forløb, som nu har ført til anklagen om et seksuelt overgreb på den 22-årige kvinde.

»Det virker som om hun enten dækker over den anklagedes handlinger eller er fuldstændig uvidende omkring, hvad han gjorde,« siger den føderale anklager Amanda Jawad til Washington Post.

»Hvad der gør lovovertrædelsen særlig ekstrem, og den anklagede endnu farligere for offentligheden, er det faktum, at det (overgrebet, red.) fandt sted på et fly. Det rørte ham ikke at gøre det her i det offentlige rum, lige ved siden af sin kone, hvor alle kunne have set ham,« fortsætter hun.

Forsvarer Richard O'Neill slår derimod på, at den anklagede aldrig har opført sig upassende før.

»Jeg har meget svært ved at tro på flere af disse beskyldninger, men det er derfor, der skal være en retssag,« siger han.

Den anholdte, som ifølge anklageren bor i USA på et midlertidigt visa, blev torsdag varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.

Spirit Airlines' talsmand fortæller, at luftfartsselskabet samarbejder med politiet og bidrager til efterforskningen efter bedste evne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx