13/09-13 21:01

Vestlige stormagter mødes om krisen i SyrienVestlige stormagter mødes om krisen i Syrien

Frankrig er vært for møder om Syrien og betoner, at Assad ikke skal få lov til at løbe om hjørner med verden.

storybild

Her ses den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, give hånden til den franske indenrigsminister, Manuel Valls i Paris. (Billede: Polfoto)

Udenrigsministre fra USA, Frankrig og Storbritannien mødes mandag i Paris for at tale om krisen i Syrien.

Det oplyser en talsmand for det franske udenrigsministerium.

- Det er for at fortsætte den igangværende diskussion om Syrien, siger han.

USA's udenrigsminister, John Kerry, afsluttede fredag et møde med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, om en løsning på den syriske krise.

De enedes om at gøre et nyt forsøg på at indkalde til en fredskonference mellem repræsentanter for det syriske regime og den syriske opposition.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, sagde torsdag, at han er klar til at lade det internationale samfund kontrollere landets kemiske våbenlagre, og samtidig har Syrien søgt om at blive tilsluttet den internationale traktat mod kemiske våben.

Frankrig, der har været villig til at støtte USA i et militært angreb på Syrien som reaktion på et angreb med kemiske våben mod en oprørskontrolleret forstad til Damaskus, har ikke stor tiltro til den syriske præsident.

Den franske regering betoner, at Syrien med sine manøvrer i forhold til kemiske våben ikke skal få lov til at bruge det som forhalingstaktik over for det internationale samfund.

Præsident François Hollande mødtes fredag i Paris med udenrigsministrene fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

De enedes om at styrke den syriske opposition i kampen mod Assads regime for at tvinge regeringen i Damaskus til en politisk løsning på den to et halvt år lange borgerkrig.

Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), talte torsdag aften med lederen for den syriske opposition, Ahmed al-Jarba. Her lovede udenrigsministeren både politisk støtte og bistand til oppositionen.

- Jarba og jeg var enige om vigtigheden af en stærk international reaktion for at afværge, at Assad igen anvender kemiske våben mod civilbefolkningen, siger Søvndal.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx