Af Ritzau - 11/01-17 16:22; Opdateret: 11/01-17 17:04

Trumps ministerbud kalder Rusland farlig og forstår frygtTrumps ministerbud kalder Rusland farlig og forstår frygt

Rusland har på brutal vis krænket folkeretten i Ukraine, siger Rex Tillerson under høring i Senatet.

storybild

- I dag er Rusland en trussel, siger Rex Tillerson under godkendelseshøring til posten som udenrigsminister i USA. (Billede: Reuters/Jonathan Ernst)

Rex Tillerson, der er nomineret til posten som USA's udenrigsminister, bruger en stor del af tiden under sin høring onsdag til at lægge afstand til Rusland.

Man han vil ikke, som mange senatorer kræver, kalde Ruslands præsident, Vladimir Putin, en "krigsforbryder".

- I dag er Rusland en trussel, siger Tillerson.

Og allierede i Nato har "ret til at være foruroligede" over Rusland, uddyber han.

Han slår fast, at russerne har invaderet Ukraine, og han kritiserer landet for annekteringen af den ukrainske halvø Krim i 2014.

På et spørgsmål fra senator Ben Cardin svarer Tillerson, at han ikke mener, at Rusland har "ret til Krim".

Der er tale om brutale krænkelser af folkeretten, siger Rex Tillerson.

Når flere senatorer kræver hans accept af, at Putin kan kaldes en "krigsforbryder", lyder svaret:

- Jeg har ikke tilstrækkelig information til at drage den konklusion.

Høringen bliver flere gange afbrudt af protester. Flere personer med bannere med teksten "Reject Rex" bliver fjernet fra lokalet af politiet efter deres højlydte protester mod Tillerson.

Den nominerede langer hårdt ud efter Barack Obamas regering over den udenrigspolitiske linje de seneste år.

Indirekte kritiserer han USA's rolle i Syrien, hvor Obama for nogle år siden sagde, at brugen af giftgasser var "en rød linje".

USA "truede med røde linjer", men det blev "vendt til grønne lys", konstaterer Tillerson i en indledende bemærkning.

Under sin tale siger Tillerson, at USA er den eneste stormagt i verden, der har det moralske kompas til at lede globalt.

Men USA har trukket sig tilbage de seneste årtier. Det har, siger han, sået tvivl om det amerikanske lederskab.

Den 64-årige texaner, som har været ansat i olieselskabet Exxon hele sin karriere, bliver også spurgt til klimapolitikken.

USA skal holde fast i en central rolle i processen.

- Det kræver et globalt svar. Intet land kan løse dette på egen hånd, siger Tillerson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx