27/07-17 14:56

Putin er i Finland for at tale om økonomi og spændingerPutin er i Finland for at tale om økonomi og spændinger

Den spændte situation i Østersø-området og i Ukraine vil blive drøftet på møde mellem Putin og Niinistö.

storybild

Finlands præsident, Sauli Niinistö (i midten) byder sin russiske kollega, Vladimir Putin, velkommen til Hotel Punkaharju i byen Savonlinna i det østlige Finland. Putins besøg finder sted i anledning af 100-året for Finlands selvstændighed. Reuters/Lehtikuva

Savonlinna. Lidt forsinket ankom Ruslands præsident, Vladimir Putin, torsdag med helikopter til det østlige Finland. Her skal han mødes med sin finske kollega, Sauli Niinistö.

Putin skal først og fremmest diskutere økonomiske spørgsmål med den finske præsident.

Men på programmet er også den spændte situation i Ukraine og i Østersø-området, hvor Rusland netop nu viser muskler med verdens største ubåd og en omfattende militærøvelse ud for Kaliningrad.

Helikopteren med Putin om bord landede i det østlige Finland ved 13-tiden dansk tid, omkring en halv time forsinket.

I lufthavnen blev Putin budt velkommen af blandt andet den russiske og den finske ambassadør, inden han kørte videre mod hotel Punkaharju, hvor samtalerne med Niinistö finder sted.

Hotellet, hvor de to præsidenter mødes, ligger ikke langt fra grænsen mellem de to lande.

Forud for mødet siger den finske præsident i et interview med svensk tv, at det er afgørende at have en åben dialog med Rusland.

- Vi deler 1300 kilometers grænse med Rusland. Det er vigtigt, at vi kan føre en dialog. Hvis vi ikke kunne det, ville det være et dårligt tegn, siger Niinistö.

Han tilføjer, at han ikke ser naboen mod øst som en trussel mod Finlands sikkerhed, men at Finland som alle andre lande har brug for et forsvar.

- Det har altid været sådan i verden, at hver selvstændig nation sørger for, at man formår at forsvare sig selv, hvis noget sker, og det har vi finner i blodet, siger Niinistö til tv-stationen SVT.

Anledningen til Putins besøg er, at Finland markerer 100 år som selvstændigt land.

/ritzau/FNB

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx