Af Ritzau - 03/07-17 19:38

New Jerseys guvernør nød lukket strand for sig selvNew Jerseys guvernør nød lukket strand for sig selv

- Jeg fik ikke noget sol derude, siger guvernør Chris Christie til journalister efter skarp kritik.

storybild

- Jeg fik ikke noget sol derude, siger den omstridte republikanske guvernør i delstaten New Jersey, Chris Christie, der er kommet i pressens søgelys igen, efter at han tog sin familie med ud til en populær strand, som han havde lukket for offentligheden. (Billede: Reuters/Eduardo Munoz)

Den omstridte republikanske guvernør i delstaten New Jersey, Chris Christie, er kommet i pressens søgelys igen, efter at hans tog sin familie med ud til en populær strand. Stranden havde han lukket for offentligheden.

- Jeg fik ikke noget sol derude, siger han til journalister, selv om pressefotos viser ham sidde afslappet i sandet på den lukkede strand.

Den republikanske senator erklærede den statslige regeringsadministration for lukket lørdag i forbindelse med en politisk strid med Demokraterne om sygesikring.

Det medførte, at også stranden blev lukket. Men selv om en del mennesker blev bortvist af politiet, så har New Jersey Advance Media taget fotos af Christie sammen med hans kone, Mary Pat, og andre pårørende på den øde offentlige strand Island State Beach Park.

Guvernørens sommerresidens ligger ved siden af stranden.

Christie er en af Republikanernes mest kendte politikere. I 2013 lukkede hans administration en bro over Hudsonfloden mellem New Jersey og Manhattan. Det skabte store forstyrrelser for redningstjenester og skoler.

Broen blev lukket af Christie og hans stab i forbindelse med en strid med en politiker fra Demokraterne.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP står Christie meget dårligt i meningsmålingerne. I en måling foretaget i juni fik han støtte fra 15 procent af de adspurgte.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx