02/08-14 15:33

Dansk institut: Torturrapport kan sende CIA-folk i fængselDansk institut: Torturrapport kan sende CIA-folk i fængsel

Ny rapport om CIA's afhøringsmetoder efter 9/11 kan sende agenter i fængsel for tortur, mener organisationer.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Om CIA brugte frygtelige afhøringsmetoder i jagten på terrornetværket al-Qaeda efter terrorangrebet 11. september 2001 i New York, bliver snart afsløret i en ny rapport.

Sender regning til Guantanamo: Brugte hans sange under forhør
Sender regning til Guantanamo: Brugte hans sange under forhør

Op med mindsteløn, luk Guantanamo og færre våben
Op med mindsteløn, luk Guantanamo og færre våben

Den amerikanske præsident har før rapportens ankomst således meldt ud, at man har torteret folk efter terrorangrebet. Og det er et tydeligt tegn på, rapporten gemmer på alvorlige oplysninger om tortur, mener Dignity - Dansk Institut mod Tortur:

- Præsidenten erkender, at slaget er tabt ved at komme med den udmelding. Rapporten må uden tvivl være belastende for amerikanerne, siger talsmand Anders Bernhoft til Ritzau.

Er der beviser for, at CIA-agenter har afhørt fangere ved at torturere dem, vil det højst sandsynligt ende hos den amerikanske domstol, mener han.

Og det vil være det eneste retfærdige, mener Amnesty International. Organisationen håber ligeledes på, at det også vil få konsekvenser for de øverst ansvarlige.

Obama underskriver 2014-budget for forsvaret
Obama underskriver 2014-budget for forsvaret

Obama: Vi torterede nogle folk efter 9/11
Obama: Vi torterede nogle folk efter 9/11

- Tortur er tortur lige meget, hvilken sammenhæng det er i. Så de skyldige skal selvfølgelig retsforfølges, siger juridisk konsulent Claus Juul til Ritzau.

Obama vil dog næppe lade den store hammer falde over agenterne, der med hans egne ord var under et enormt pres, efter at tvillingtårnene i New York blev angrebet.

Men det er ikke en undskyldning for at benytte tortur, mener Claus Juul.

Det har tidligere været fremme, at den amerikanske efterretningstjeneste har benyttet sig af ulovlige metoder mellem 2002 og 2006 i jagten på al-Qaeda-folk.

Blandt andet er det blevet offentliggjort, at fangere er blevet frarøvet deres søvn, blevet proppet ned i små kasser eller udsat for waterboarding, hvor en fastbundet person får tvunget vand ned i lungerne.

Barack Obama har senere taget stor afstand til metoderne og har blandt andet meldt ud, at han vil lukke Guantanamo-basen på Cuba, hvor mange af torturhændelserne fandt sted.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx