Af - 30/06-17 12:47

Donna meldte sine forældre til politiet, da hun opdagede deres mørke hemmelighedDonna meldte sine forældre til politiet, da hun opdagede deres mørke hemmelighed

Donna Price troede, hendes familie var helt normal, indtil en SMS ændrede alt.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

Donna Price voksede op i det, hun troede, var en helt almindelig engelsk kernefamilie med mor, far og fire børn. Men i 2014 tikkede en sms ind fra en tante, der fortalte hende forældrenes mørke hemmelighed.

I beskeden stod der, at den mor og far, hun var vokset op med, faktisk allerede var i familie. Moderen og faderen har samme mor, og derfor er forældre-parret halvsøskende.

Det skriver The Sun.

- Der er ikke ord nok til at beskrive, hvor meget jeg hader dem, siger Donna Price til avisen.

Da hun opdagede, at hendes forældre faktisk var søskende, meldte hun dem til politiet. Efter to års efterforskning erklærede hendes forældre sig skyldige i incest. Nu snakker datteren Donna Price ikke med dem længere.

Undervejs i efterforskningen kom endnu en hemmelighed op til overfladen. Donna Price er nemlig slet ikke datter af den far, hun altid har haft i sit liv. Moderen havde en affære og fik Donna Price sammen med en anden mand.

De tre andre søskende er dog børn af søskendeparret.

Søskende-parret kendte ikke til hinandens familie-bånd, før det var for sent.

Ligsyn gik helt galt: Familie begraver forkert mand
Ligsyn gik helt galt: Familie begraver forkert mand

Faderen Robin Price fortæller til The Sun, at forældreparret ikke kendte til hinanden, første gang de mødtes. De blev forelskede på en pub og begyndte at date. En dag mødte de en tante, som sagde til dem, at parret faktisk var halvsøskende.

Til at begynde med troede de slet ikke på det, men det viste sig, at det var sandt. Robin Price havde bare aldrig kendt sin mor, og derfor vidste det nye par ikke, at de delte en forælder.

Først ville de stoppe forholdet, da det er ulovligt. Men de var meget glade for hinanden, og det viste sig, at hun allerede var blevet gravid. I 1994 blev parret skilt, efter de fik fire børn, men 12 år efter måtte de erklære sig skyldige i incest og blev straffet med betinget fængsel.

Donna Price føler, at hele hendes barndom er baseret på en løgn, og derfor har hun ifølge The Sun ikke længere nogle barndomsbilleder fremme i sit hjem.

- Det har været skrækkeligt og en af de sværeste ting, jeg nogensinde har været nødt til at gøre. Men jeg ville gøre det igen, fortæller Donna Price om, da hun meldte sine forældre til politiet.

LÆS OGSÅ: Petrine var væk i fire dage: Nu fortæller faren hvor hun var

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx