Af Ritzau - 24/12-16 05:08

FBI advarer om risiko for IS-angreb mod kirker i USA i julenFBI advarer om risiko for IS-angreb mod kirker i USA i julen

Advarslen kommer, efter at en liste over kirker i USA er blevet offentliggjort på islamistiske hjemmesider.

storybild

FBI har givet besked til lokale politimyndigheder og sikkerhedsfirmaer i USA om at være opmærksomme på, at tilhængere af Islamisk Stat (IS) har opfordret til at angribe julesammenkomster i USA, herunder kirker. (Billede: Free/Colourbox)

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fredag givet besked til lokale politimyndigheder og sikkerhedsfirmaer om at være opmærksomme på, at tilhængere af Islamisk Stat (IS) har opfordret til at angribe julesammenkomster i USA, herunder kirker.

Det oplyser sikkerhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Advarslen fra FBI og Department of Homeland Security, der varetager landets nationale sikkerhed, kommer, efter at en liste over offentligt tilgængelige amerikanske kirker er blevet lagt ud på islamistiske hjemmesider.

- FBI er opmærksom på det seneste link offentliggjort online, hvor der opfordres til angreb mod amerikanske kirker. Som med lignende trusler efterforsker FBI sagen og dens troværdighed, skriver forbundspolitiet i en erklæring.

- Islamisk Stat-sympatisører fortsætter med at opfordre til angreb mod folk, der er samlet i ferien, herunder målrettet kirker, står der i advarslen ifølge CNN.

FBI oplyser også, at det ikke kender til nogen specifikke mål.

Tidligere har offentlige trusler fra tilhængere af Islamisk Stat været rettet mod mål inden for militær og politi. Nyere trusler omfatter dog også den type angreb, man har set i blandt andet Paris og Nice og senest Berlin, skriver CNN.

I november 2015 stod ekstremister fra Islamisk Stat bag et koordineret angreb i Paris, hvor 130 mennesker blev dræbt. Og i juni i år blev 85 mennesker dræbt i Nice, da en muslimsk mand af tunesisk oprindelse pløjede en lastbil gennem en menneskemængde.

Senest blev 12 mennesker dræbt i Berlin mandag aften, da en mand kørte igennem et julemarked i byen.

Tysk politi mener, at tuneseren Anis Amri stod bag angrebet. Han blev fredag skudt og dræbt af politiet i Milano i Norditalien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx