Af David Andersen - 18/11-17 15:20

Hendes graviditetsbillede gik verden rundt - nu har hun mistet barnetHendes graviditetsbillede gik verden rundt - nu har hun mistet barnet

En frygtelig tragedie har ramt amerikanske Emily Mueller, som for få måneder siden blev kendt i hele verden for et utroligt billede.

storybild

'Bi-damen' Emily Mueller fra Ohio i USA blev verdenskendt, da hun tidligere på året lod sig fotografere med 20.000 bier på sin gravide krop.

Historien gik verden rundt, og nåede også til Danmark, hvor blandt andre BT bragte nyhedshistorien.

Dengang blev billedet meget kontroversielt, idet mange beskyldte hende for at sætte barnets liv unødvendigt på spil. Hun havde dog også mange forsvarerer, der hæftede sig ved, at hun tydeligvis vidste, hvad hun lavede.

Emily Mueller er ganske rigtigt også biavler. I fem år har hun i fælleskab med sin mand Ryan drevet firmaet 'Mueller Honey Bee Co.', hvorfor hun helt naturligt elsker bier.»Bier repræsenterer liv og død. Vi har haft tre aborter, så de her billeder er dedikeret til liv og død og til alle de børn, vi har haft,« forklarer Emily Mueller til det lokale medie Cleveland.com.

Og nu har tragedien ramt hende igen. Barnet er dødt i hendes mave, oplyser hun på sin Facebook-profil.

Desværre slipper amerikaneren heller ikke i sorgens stund for grove beskyldninger på internettet fra folk, der mener, at hun er skyld i sønnens død, fordi hun har opført sig ansvarsløst. Det  har fået hende til tasterne i vrede, skriver Her.ie:

»Min dejlige Emersyn døde ikke, fordi jeg er biavler eller fordi jeg havde bier på min krop ... Uvidenheden giver mig kvalme. Jeg skammer mig over, at mennesker som jer eksisterer i denne verden. Det er jer, som gør universet hadefuldt, tomt og koldt. Men ikke for os. Ikke for vores baby«, skriver hun ifølge Her.ie.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx