Af Bo Poulsen - 08/02-14 21:41; Opdateret: 08/02-14 21:57

Britisk minister går af: Havde illegal rengøringshjælpBritisk minister går af: Havde illegal rengøringshjælp

Den britiske immigrationsminister går af efter afsløringen af, at hans hushjælp opholder sig illegalt i landet

storybild

- Jeg beklager enhver forlegenhed, det må have medført, skriver Mark Harper i et brev. (Billede: Polfoto)

Den konservative britiske immigrationsminister, Mark Harper, er kendt for en særdeles hård tone over for indvandrere.

Derfor vakte det stor opsigt, da det kom frem, at han har haft ansat en rengøringshjælp, der har opholdt sig illegalt i Storbritannien.

Vred Scarlett skrider fra hjælpeorganisation
Vred Scarlett skrider fra hjælpeorganisation

Det må han nu tage konsekvensen af, og han forlader sin ministerpost - også selvom Downing Street slår fast, at den afgående minister ikke vidste, at hans rengøringshjælp var i landet på falske papirer.

I sit opsigelsesbrev til premierminister David Cameron skriver Mark Harper:

- Selvom jeg altid har overholdt loven, mener jeg, at jeg som immigrationsminister, der gennem parlamentet fører en lovgivning, som strammer vores immigrationslovgivning, skal leve op til en højere standard, end der forventes af andre.

Ekspert: Millionstøtte til grandprix er ulovlig
Ekspert: Millionstøtte til grandprix er ulovlig

Mark Harper oplyser, at han ansatte rengøringshjælpen i 2007 efter at have udført et baggrundstjek af hende. Men at han derudover ikke har tjekket hende, efter at han blev udnævnt til minister i 2012. Han fandt først ud af sandheden torsdag.

- Jeg beklager enhver forlegenhed, det må have medført, skriver Harper i brevet.

Cameron kvitterer med at sige, at han er "meget ked af", at Harper forlader regeringen - men tilføjer, at Harper har taget en "hæderlig beslutning".

Sidste år lancerede Mark Harper en kontroversiel kampagne, hvor lastbiler kørte rundt med store reklamer, der opfordrede illegale indvandrere til at rejse hjem.

Ups - kameraet var tændt: Politiker amok på journalist
Ups - kameraet var tændt: Politiker amok på journalist

Kampagnen skabte røre i det multietniske britiske samfund, og medførte splittelse i den britiske koalitionsregering.

Koalitionspartneren De Liberale Demokrater var især forargede. Her blev kampagnen sammenlignet med "racistisk graffiti fra 1970'erne".

Indvandring er et centralt emne for premierminister David Camerons konservative parti op til næste valg i foråret 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx