26/10-17 21:51

To kvinder reddet efter fem måneder til havs: Sådan overlevede de til søsTo kvinder reddet efter fem måneder til havs: Sådan overlevede de til søs

To amerikanere og deres to hunde flød rundt på Stillehavet i omkring 150 dage efter et motorhavari.

storybild

Tasha Fuiaba, der sammen med Jennifer Appel, stævnede ud fra Hawaii for fem måneder siden, blev i denne uge reddet af et amerikansk krigsskib efter fem måneder på Stillehavet. Scanpix/Jonathan Clay

Washington. Jennifer Appel og Tasha Fuiaba stævnede i foråret ud fra Hawaii med Tahiti som destination. Med om bord havde de deres to hunde.

Den 30. maj blev motoren ødelagt under et uvejr. Men de håbede at kunne nå land ved sejl, rapporterer tv-kanalen CBS News.

Planen var at nå Tahiti efter nogle få uger på havet.

Efter to måneder på Stillehavet begyndte de at sende nødsignaler, men der var ingen fartøjer, som var tilstrækkeligt tæt på dem til at opfange signalerne. De var kommet væk fra de store sejlruter.

De to kvinder overlevede, fordi de havde tilstrækkeligt med frysetørret mad og udrustning til vandrensning.

Jennifer Appel og Tasha Fuiaba, der begge er fra Honolulu, sejlede langt forbi deres destination i Tahiti, og kom hundredvis af sømil ud af kurs. De begyndte at udsende nødsignaler dagligt.

Tirsdag i denne uge blev de opdaget af et taiwanesisk fiskefartøj omkring 1500 kilometer sydøst for Japan.

Fiskefartøjet kontaktede kystvagten på den lille amerikanske ø Guam, som koordinerede en nødhjælpsindsats med de japanske, de taiwanesiske og de amerikanske myndigheder.

Onsdag morgen så Appel og Fuiaba amfibiefartøjet USS Ashland fra den amerikanske flåde, og de vidste, at de var reddet.

- Jeg er dybt taknemmelig for deres indsats for vort land. De reddede vores liv, siger Jennifer Appel ifølge CBS.

/ritzau/

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx