Af Simon Boas - 11/01-18 10:52

Mor anholdt: Nyfødt baby fundet død på fly-toiletMor anholdt: Nyfødt baby fundet død på fly-toilet

En 37-årige indisk kvinde er blevet anholdt for at have efterladt en nyfødt baby indpakket i en plastikpose på et flytoilet. Det lille barn overlevede ikke.

storybild

Det skriver flere internationale medier, heriblandt det indiske medie The Jakarta Post og britiske Daily Mail.

Ifølge de to medier blev babyen fundet livløs af flyets rengøringspersonale i en skuffe på toilettet, efter det var ankommet til lufthavnen i Jakarta, Indonesien, lørdag aften.

Forinden havde flyet måtte nødlande i Bangkok, fordi kvinden var blevet dårlig undervejs på turen fra Abu Dhabi til Indonesien. Her modtog hun lægehjælp, og flyet kunne godt en time efter flyve videre mod Jakarta uden den 37-årige kvinde.

Kort tid efter fløj kvinden selv videre til Indonesien, hvor hun blev anholdt af lufthavnspolitiet.

Kvinden har ifølge The Jakarta Post erkendt, at det var hendes barn, og at hun efterlod ham på toilettet. Hun har videre forklaret, at babyen var et resultat af en affære med hendes arbejdsgiver i Abu Dhabi.

Det vides ikke, om hun efterlod barnet livløs, eller om det stadig var i live.

»Vi efterforsker stadig sagen,« siger lederen af lufthavnspolitiet, Mirzal Maulana.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx