30/01-15 21:40

Rocker er fængslet i stor international hashsagRocker er fængslet i stor international hashsag

Et medlem af Hells Angels og en anden mand er fængslet på mistanke om hashhandel til 6,6 millioner kroner

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

En stor international sag om smugleri af hash til millioner af kroner har fredag udviklet sig med yderligere to varetægtsfængslinger. Den ene er ifølge politiet medlem af Hells Angels.

Affæren har rettet søgelyset mod et vekselbureau i København, som ifølge politiets mistanke skal have hvidvasket cirka 50 millioner kroner fra hashhandel.

I forbindelse med sagen har en dommer i København fredag aften fængslet to mænd på henholdsvis 37 og 35 år.

De skal være frihedsberøvet til 9. februar. Sigtelsen drejer sig om indsmugling af 330 kilo hash, som blev betalt med 6,6 millioner kroner, oplyser vicepolitiinspektør Lau Thygesen, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet hos Københavns Politi.

Nye bandemedlemmer presser prisen på inkassovold i bund
Nye bandemedlemmer presser prisen på inkassovold i bund

Indsmuglingen skulle være sket af to omgange i december sidste år og indgår i et større kompleks om smuglerier fra Spanien til Danmark.

Den 43-årige formodede hovedmand er tidligere dømt i en sag om amfetamin og kokain, men han har opholdt sig i Spanien, siden han flygtede fra sin afsoning herhjemme. Han blev lige før nytår udleveret til Danmark.

Politiet mener, at han fra Alicante i Spanien sammen med to andre danskere har organiseret omkring 2,5 ton hash til salg i Danmark. Store dele af stoffet er ifølge politiet solgt i Pusherstreet på Christiania.

- Det er en stor international sag, som vi i længere tid har efterforsket sammen med politiet i Alicante i Spanien, sagde Lau Thygesen

Brian Sandberg skal gøre Venstres ungdomspolitikere klogere
Brian Sandberg skal gøre Venstres ungdomspolitikere klogere

Ved aktionen tidligere i december beslaglagde politiet 500 kilo hash og to millioner kroner. Efterforskningen har vist, at der i et vekselbureau på Nørrebro i København er vekslet over 50 millioner kroner til 500-eurosedler.

Politiet i Danmark og Spanien slog til tirsdag den 16. december, da to danske modtagere og to tyske chauffører var i færd med at omlade cirka 400 kilo hash i en lagerhal vest for København.

LÆS OGSÅ: Amfetamin: Tre forskellige rygmærker samarbejdede i stor narkosag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx