Af Simone Augusta Lundt - 08/07-17 14:21

Mor mistede sin søn på tragisk vis: Nu har hun en vigtig bøn til alle forældreMor mistede sin søn på tragisk vis: Nu har hun en vigtig bøn til alle forældre

Den 3. juli i år gik den syv måneder gamle dreng Sloan bort. Han blev fundet livløs i sin seng. Nu står hans mor og far frem med et vigtigt budskab om, hvad du ifølge dem bør lægge ned i sengen til dine små børn.

storybild

Modelfoto

Det var nemlig ikke en sygdom, der gjorde, at amerikanske Sloan gik bort. Derimod et tæppe, som hans mor og far altid lagde ned til ham, når han skulle puttes. Den amerikanske familie fortæller nu, at tæppet var årsagen til den lille drengs død. Det skriver moderen Jordan DeRosier på sin Facebook.

'Du tror aldrig, det vil ske for dig. Du tror aldrig, det vil ske for din baby. Vær sød ikke at lægge dit barn i seng med et tæppe. Please,' skriver hun i opslaget.

Hun fandt sin lille dreng med tæppet viklet rundt om tremmerne i sengen og hans hals. Jordan DeRosier har ingen idé om, hvordan det kunne ske, men har en bøn til andre om at passe på.

'Jeg vil ALDRIG stoppe med at føle mig ansvarlig. Jeg vil for resten af mit liv vide præcis, hvad jeg skulle have gjort anderledes. Vær sød at lære fra min altødelæggende fejl,' skriver hun i sit opslag dagen efter sønnens død.

I opslaget ses hun med sin ældste søn.

Efter de fandt sønnen død, ringede de straks efter hjælp. Både politi og ambulance kom. De forsøgte at genoplive ham igen og igen uden noget hjalp. Moderen fortæller, at de bagefter blev afhørt i omkring to timer, og politiet fik hende til at vise præcis, hvordan hun fandt den lille dreng i sengen. Hun skulle bruge en dukke og vikle tæppet rundt om dukkens hals, så det lignede den måde, hun havde fundet sin søn. Bagefter tog efterforskerne billeder. I alt tog det seks timer, og de tog Sloan med sig.

Først ville hun slet ikke fortælle om, hvad der var årsagen til sønnens død, men efter hun skrev på sin Facebook, at hendes søn var gået bort, modtog hun mange beskeder. Beskederne var fra folk, der var sikre på, at hendes søn var død efter vaccinationer. Derfor ville moderen gerne slå helt fast, hvad der egentlig skete for sit lille barn.

Opslaget har indtil videre fået over 24.000 likes.

Siden da har hun oprettet en Facebook-side til minde om Sloan.

Et par dage efter sønnens død, skrev hun igen på Facebook, hvor meget hun savner ham, og familien, der før bestod af fire, men nu kun tre, er flyttet fra deres hjem. Jordan DeRosier skriver, at de ikke kommer til at flytte tilbage igen, fordi hun ikke kan klare at være i huset.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Blodet væltede pludselig ud, mens...
bt.dk
Dansk pop-ikon skal synge...
bt.dk
Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx