Af Sebastian Kirk - 16/10-17 18:51

Har du også undret dig? Derfor skriver tusindvis af kvinder dette på sociale medier i dagHar du også undret dig? Derfor skriver tusindvis af kvinder dette på sociale medier i dag

#MeToo-bølgen har spredt sig som en steppebrand på de sociale medier. Her er forklaringen.

storybild

Danske Lina Rafn samt de amerikanske stjerner Alyssa Milano og Lady Gaga er blot nogle af de mange tusinde kvinder, der er er gået med på 'Me too'-bølgen på de sociale medier.

Med mindre du har haft hovedet begravet under en sten det seneste døgns tid, så er der en god chance for, at du er stødt på statusopdateringer fra kvinder med ordene 'Me too' eller 'Også mig' på de sociale medier.

Tusindvis af kvinder har delt ordene uden tilhørende forklaring, men der er selvfølgelig en kontekst. Kvinderne, der skriver ordene, bekendtgør således, at de har været udsat for sexchikane eller deciderede overgreb.

Det er den amerikanske skuespillerinde Alyssa Milano, der har startet den nye trend på Twitter, hvor hun søndag aften opfordrede alle ramte kvinder til at råbe op.

'Foreslået af en ven: »Hvis alle kvinder, som er blevet chikaneret eller overfaldet seksuelt, skrev 'Også mig.' som en opdatering, kan vi måske give folk en idé om, hvor stort et problem det er,' skrev den 44-årige stjerne.

Og siden er det eksploderet på især Facebook, Twitter og Instagram, hvor tusindvis af kvinder skaber opmærksomhed omkring problemet med de to rammende ord. Både ukendte, men også højtprofilerede kvinder som:

… Sangerinden Lady Gaga:

… 'Westwood'-stjernen Evan Rachel Wood:

… Og 'Will & Grace'-stjernen Debra Messing:

Også kendte danske kvinder - herunder sangerinden Lina Rafn og den tidligere folketingspolitiker Rosa Lund - har skrevet 'Me too' på deres private Facebook-profiler.

Hele bevægelsen er sat i gang som følge af den seneste tids afsløringer om Hollywood-produceren Harvey Weinstein, der er anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på adskillige kvinder mod deres vilje i løbet af en periode på flere år.

En af kvinderne, der er stået frem og har fortalt, at hun er blevet voldtaget af Harvey Weinstein, er skuespillerinden Rose McGowan, som Alyssa Milano spillede sammen med i serien 'Heksene fra Warren Manor'.

Flere andre kvinder er stået frem i sagen og har fortalt, hvordan han har krænket dem, hvilket i sidste uge førte til, at han blev smidt ud af sit eget firma af bestyrelsen. Han er desuden blevet ekskluderet fra Oscar-komiteen, og så har hans kone ifølge CNN forladt ham oven på afsløringerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx