24/12-17 01:32

Sydsudan indleder våbenhvile for at bremse borgerkrigSydsudan indleder våbenhvile for at bremse borgerkrig

En våbenhvile i borgerkrigsramte Sydsudan kaldes for "den sidste chance for implementering af en fredsproces".

storybild

Johannesburg. De stridende parter i den sydsudanske borgerkrig har lørdag aften dansk tid - midnat til søndag lokal tid - officielt indledt en våbenhvile.

Selve aftalen blev underskrevet torsdag, og USA kalder våbenhvilen for "den sidste chance for implementering af en fredsproces".

Våbenhvilen er et forsøg på at imødekomme en fredsaftale, som præsident Salva Kiir og tidligere vicepræsident Riek Machar underskrev i august 2015.

FN's Sikkerhedsråd har advaret mod "omkostninger eller konsekvenser" for Sydsudans regering og opposition, hvis de ikke bestræber sig tilstrækkeligt på at implementere fredsaftalen fra 2015.

Den nye våbenhvileaftale betyder, at de stridende parter er forpligtede til at lade nødhjælp få adgang til konfliktramte områder. Parterne skal også løslade krigsfanger, politiske fanger og bortførte kvinder og børn.

Den sydsudanske opposition har beskyldt regeringen for kort efter underskrivelsen af våbenhvilen at iværksætte angreb.

En talsmand fra oppositionen siger, at man vil respektere våbenhvilen, men at man er klar til at forsvare sig selv, hvis regeringen ikke gør.

- Jeg tvivler på, at aftalen holder, men vi vil rette os efter den, som vi altid har gjort, siger talsmand for oppositionen Lam Paul Gabriel.

Borgerkrig har plaget Sydsudan siden slutningen af 2013.

Årsagen var politisk uoverensstemmelse mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar. Præsidenten anklagede blandt andet Riek Machar for at ville begå et kup mod ham.

Krigen menes at have kostet titusinder livet. En fjerdedel af landets 12 millioner indbyggere er samtidig drevet på flugt.

FN har blandt andet advaret om vold mod bestemte etniske grupper, om rekruttering af børnesoldater samt voldelige sexovergreb i landet.

Sydsudan blev selvstændigt i 2011 og er således verdens yngste nation.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Chefforhandler: Det her er den eneste...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx