Af - 10/01-17 09:16

Kysse-video får folk til at rase: - Fyre som jer er syge i hovedetKysse-video får folk til at rase: - Fyre som jer er syge i hovedet

Flere raser over en 'prank-video' på Youtube. Nu undskylder fyren bag.

I de seneste år har Indien været ramt af flere alvorlige sager, hvor kvinder har været udsat for grove seksuelle angreb.

For nylig blev fem mænd ved en retssag idømt fængsel på livstid for at have gruppevoldtaget en 52-årig dansk kvinde i New Delhi i 2014.

Nu har en ny sag skabt vrede blandt kvinder i Indien.

LÆS OGSÅ: Kollega: Voldtægtstiltalt overlæge havde temperament

Indisk politi efterforsker sagen og efterlyser ofre, efter en ung, indisk mand i en Youtube-video løber rundt og uden varsel kysser tilfældige kvinder på gaden, skriver BBC.

- I har gjort det helt klart, at fyre som jer er syge i hovedet, skriver en kvindelig indisk tv-producer, Avnika, i et tweet.


LÆS OGSÅ: Voldtægtsanklaget overlæge: Forhold til læge var gensidigt

Mens en anden Twitter-brugere skriver:

- Det her er ikke bare drengestreger, den person, der tog de videoer, skal straffes. Det er sexchikane at kysse uden tilladelse.


En tredje melder sig til koret:

- Jeg har set kysse-videoen. Det er udskejelser for at blive populær. Hvorfor abonnerer folk online sådan noget perverst? Er kvinder sikret overalt?

LÆS OGSÅ: 31-årig mand mistænkt for Silkeborg-voldtægt sidste år


Manden bag videoen, Sumit Verma - som lagde videoen på sin Youtube-kanal, Crazy Sumit, hvor han har 150.000 abonnenter - har sagt undskyld og fjernet videoen.

- Jeg lagde den ud som underholdning og ikke for at såre nogen, siger Sumit Verma ifølge BBC.

LÆS OGSÅ: To unge mænd gik bersærk på bondegård: Tæskede og voldtog en gris

Men nu er politiet i Delhi gået ind i sagen og efterforsker den. Politifolkene opfordrer nu ofrene til at melde sig og indgive en politianmeldelse.

- Videoen er kommet til politiet i Delhis kendskab gennem medierne. Vi har indledt de første tekniske undersøgelser. Denne obskøne video er tilgængelig på Facebook og på Youtube, og det efterforsker vi, siger Dependra Pathak, en talsmand for politiet, til den indiske nyhedsbureau PTI.

- Vi ser den slags seksuelle perversioner på de sociale medier, hvor de bliver lavet for at få likes, omtale på nettet - og måske er der endda penge involveret i det, siger Dependra Pathak.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx