Af Ritzau - 26/06-17 19:31

Præsident udpeger rumænsk regeringsleder efter mistillidPræsident udpeger rumænsk regeringsleder efter mistillid

Rumænsk præsident har sat navn på regeringschef, og vejen er banet for en ny socialdemokratisk regering i EU.

storybild

- Jeg har med tanke på den aktuelle krise og nødvendigheden af at bremse den besluttet at udpege Mihai Tudose som premierminister, siger Rumæniens præsident, Klaus Iohannis. (Billede: Reuters/Inquam Photos)

Rumæniens præsident har udpeget socialdemokraten Mihai Tudose som landets kommende premierminister.

Dermed er vejen banet for en socialdemokratisk regering i EU-landet.

- Jeg har med tanke på den aktuelle krise og nødvendigheden af at bremse den besluttet at udpege Mihai Tudose som premierminister, siger præsident Klaus Iohannis.

Rumæniens stærke venstreorienterede gruppe i parlamentet afsatte i sidste uge premierminister Sorin Grindeanus regering. Den var ved magten i et halvt år.

Det skete ved en mistillidsafstemning.

Flere socialdemokrater mener, at Grindeanu havde svigtet partiets politiske visioner.

Ifølge uafhængige iagttagere er socialdemokraterne i PSA skuffede over, at Grindeanu ikke har lempet love, der skal stoppe korruption.

De ønsker at få en premierminister, som vil gøre mere for at beskytte politikere, der risikerer at blive fængslet for korruption og svindel.

Rumænien opfattes som et af EU's mest korrupte lande. Bruxelles har siden 2007, hvor Rumænien blev EU-medlem, overvåget landets retssystem.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx